Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Presse
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 23. November 2010

Mit Hus nr. 3 - 2010

Leder

LOVE for vej - eller vejlove - en lov til af-vejning

Der er dog ikke tale om, at PL har kærlighed til overs for loven om private veje, men derimod måske til lovforslagets indhold, og dens (dog delvis midlertidige) løsninger på akutte problemer.

Ja, måske fører alle veje til Rom. Men PL må konstatere, at meget få - om nogen - veje fører til et Christiansborg, der tør gøre op med kommunerne, og med det, der egentlig er (i vejen) galt. – Problemet er nemlig det tåbelige, politisk skabte paradoks, at de offentlige veje, ejer vi alle i fællesskab i samfundet! Men der er andre veje, som vi alle også er fælles om (og via kommunen bestemmer over), men driften af disse ”private” veje betales, som en særskat, af nogle få, nemlig de, der bor der. Men vi, dvs. samfundet, får/bruger de private FÆLLESVEJE gratis, selv om det er os, der skaber trafikken og stiller krav til vejene og belysningen.

Ok, måske skal man tage det sure med det søde. Det pludselige indgreb, som fremkom takket være kommunernes misbrug af loven, fik rystet støvet af den lovrevision, der var lagt i mølposen. Udløsende for det fornuftige indgreb fra trafikministeren, var den omsiggribende privatisering og ”foræring” af offentlige veje til de borgere, der jo ikke kunne sige nej til gaven.

I dette nummer af MIT HUS har vi igen sat et fokus på de private veje, men denne gang altså fordi der nu er bevægelse på området. De af vore medlemmer, der ikke bor på privat vej, syntes måske det er ved at være for meget med det fokus, som PL har på vejområdet. Men PL har kæmpet, og alle grundejere har nu fået en pæn sejr og en vis form for beskyttelse. Dette betyder heldigvis også, at der er mange grundejere, der fremover ikke lige uden varsel og ubeskyttet, kan få stukket en vej ud og dermed en særskat – for det er jo det, det er!

Her på redaktionen har vi, måske lidt barnligt, leget lidt med ordspil omkring vejene. Dette vil man kunne se her og i de følgende siders omtale af og PL´s kommentarer til lovforslaget. Syntes du, kære læser, at vi er på en blind vej eller er røget ud i vejrabatten, så er det nok rigtigt, men det er så vores forsøg på, at putte lidt humor ind i et alvorligt emne.

Næsten, som når man først har smagt forbuden frugt, så er det PL´s forventning, at mange kommuner alligevel vil forsøge at gennemføre privatiseringer af yderligere veje. Men alt efter, hvordan det gøres, så er der i lovforslaget nu en bedre borgerbeskyttelse og en klageadgang, samtidig med, at der er en varslingsperiode på 4 år. Vi skal i PL forsat i fællesskab gøre vores til at stoppe den tendens, der greb så voldsomt om sig, så lad os i fællesskab give kommunerne kamp til stregen med fortsatte privatiseringer - og lad os prøve at rulle situationen tilbage. Møder du på din ”vej” tegn på, at der er noget i gære, så kontakt PL, så der kan gøres noget, før det er for sent.

Der vil nu være en råben og en skrigen fra kommuner og borgmestre, der føler sig chikaneret af Folketinget. Og så vil de have kompensationer etc. Men husk, at det er de samme politikere, der havde valgt pludselig at pålægge en særskat på grundejerne fremfor at finde besparelser andre steder. De hørte ikke på vores protester.

PL´s holdning er, at der er mange, der hyler, fordi de har haft fingrene i den forkerte kagedåse, men Folketinget fik dem på rette vej igen, men pas på at de ikke kommer på af-veje igen.

Med venlig hilsen Am

Udgivet i MH Leder tagget med leder fællesvej
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...