Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Presse
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 17. November 2010

Pressemeddelelse, 17. november 2010

Ny privatvejslov undervejs

Stoppet for kommunernes privatisering af veje ud fra rent kommunal kassetænkning, som Transportminister Hans Christian Schmidts lovede, medførte, at arbejdet med den ny Privatvejslov pludselig blev taget ud af mølposen.

Lovforslaget har netop være i høring, og selv om der efter PL’s mening fortsat er en lang række forhold, der bør rettes op på i loven, så rummer denne umiddelbart en række tiltag, der har det direkte formål at beskytte borgerne mod kommunerne.... egentlig et meget fascinerede aspekt, at man skal beskyttes om et offentligt serviceorgan, som man selv er med til at finansiere.

PL var ellers ved at være noget nervøs over, hvorvidt arbejdet kom i gang igen på dette område, efter at man sidste år af uforståelige årsager lagde arbejdet i det ministerielle udvalg, som PL var med i, i mølposen. Men de mange protester fra borgerne og de skarpe angreb fra PL, der var kulminationen på snart mange års protester, var tydeligt medvirkende til, at man kom ud af busken på området. Og så må det tilføjes, at misbruget af lovgivningen til kommunal kassetænkning blev et solidt kommunalt selvmål, som PL med en vis galgenhumor må sige pænt tak for.

Lovforslaget var på forhånd udråbt til at være den store løsning til at få gjort området nutidssvarende, skære 4 love ned til 2 og medvirke til at lette administrationen. Selv med ministerens tilføjelser til lovforslaget, har PL dog betænkeligheder med hensyn til troen på, at dette rent faktisk bliver resultatet. Indtil nu – når man ser bort fra de tiltag, der stopper kommunernes kassetænkning – så ligner indholdet og formuleringerne i loven stort set det, som man havde som grundlag. Og oplevelsen er, at det tilsyneladende er meget svært at få ministeriet til at ændre på noget, som de een gang har formuleret.
 

Udgivet i Presse Arkiv tagget med fællesvej
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...