Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Presse
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 05. Juli 2012

Mit Hus nr. 2012-02

Leder

Læg din pension i din egen kapital = dit hus

Man skal vurdere sin husgæld i forhold til sin pensionsopsparing en gang i mellem. Sommerferien har sikkert et par regnvejrsdage, hvor man kan se på, om man skal ændre på sin opsparingsstrategi, måske pga. renteniveauet, ændrede personlige forhold eller de nye lavere rentefradragsregler og skattereformerne.
Vi opfordrer til, at ejere af parcelhuse indtænker, at skatteforliget giver en mulighed for at få frigjort kapitalpensionsopsparingen med en lavere skat, end når den ellers skulle udbetales.
Forslaget, der til efteråret skal vedtages, indebærer en udbetalingsrabat, for at staten kan få fremskudt en skatteindtægt og i et vist omfang for at frigøre en forbrugslikviditet i samfundet. I stedet for at blive beskattet med 40 % ved udbetaling, kan man i 2013 omlægge pensionen, således at man kun skal betale 37,3 % ved udbetaling. Hvis beløbet f. eks. er på 1 million kroner gives der en motivationsrabat på 27.000 kroner.
For det utrænede øje er 2,7 % måske ikke noget, der springer i øjet. Men da det skal sættes i forhold til, at man ellers skulle have betalt 400.000, svarer det til en relativ skattenedsættelse på 6,75 % og det er da et godt tilbud, specielt hvis man er over eller tæt på de 60 år og kan få udbetalt beløbet.

1. Dette muliggør, at man som den ene løsning kan lave boligforbedringer/isolering mv., uden at skulle låne i bank eller realkredit, hvor renterne og omkostningerne vil kunne være pænt høje. Man skal bare sikre sig at det skattefrie fremtidige ”afkast” af den tidligere kapitalpension er realistisk. Dermed mener jeg, at hvis man sparer på energiforbruget eller fremtidig vedligeholdelse og samtidig sikrer, at huset bliver mere værd, kan man godt tillade sig at lave en slags ”renteberegning”. Den vil jeg så mene meget let kommer til at kunne være mange gange det afkast, der pt. er på en kapitalpensionskonto.

2. Men kan vælge den anden løsning eller en i en kombination, nemlig at indfri bank- eller realkreditlån eller anden gæld. Ved at erstatte eller nedbringe den yderste private gæld, opnår man ikke bare at skulle betale en lavere rente, men mange vil også dermed kunne kompensere for at rentefradraget fremover desværre falder i skatteværdi. Det lumske i fradragsgrænsen er nemlig, at denne ikke indekseres, men dermed udhules over tid af inflationen. Tillige vil der heller ikke blive kompenseret for effekterne af et stigende renteniveau. Nogle vil endog kunne komme under det urimelige loft, der er lavet, hvorover der er en endnu lavere fradragssats.

3. Den tredje og mere kontroversielle løsning er, at anvende hele eller en del af det frigjorte beløb til familielån til jeres børn. I det finansielle gedemarked, som vi har i dag, hvor banker og realkredit har forøget deres gebyrer og renter voldsomt, er det en virkelig god ”familieforretning”. Dette økonomiske og samtidig sociale afkast kan man få ved permanent eller midlertidigt, at overflytter dele af sin frigjorte formue, så andre ikke skal betale de ekstremt høje renter og omkostninger, som mange unge familier rammes af i dag. Mange steder i landet er det umuligt for unge at få råd/lån til at købe der, hvor de gerne bo. Og da det ofte er tæt på ens forældre, så kan man se sit afkom/børnebørn oftere (hvis man har lyst til dette) når de pga. et familielån eller løbende fremskudt arv får råd til at erhverve noget tættere på. Der er virkelig mange rente- og gebyrpenge at spare (hvis man kan få det), når man som ung familie i stedet for 9/7/6 % skal forrente et familielån.

4. Den fjerde løsning, der kan være i kombination med de andre er, at man over en årrække planlægger at give sine arvinger en del af det, de alligevel skal arve senere, men udnytter gavereglerne således, at arvingerne ikke senere skal betale arveafgift.

Frigørelsen af beløbene i kapitalpensionsdepotet skal planlægges i god tid, idet der skal være tid til, at du selv eller bank/ forsikringsselskabet kan få solgt obligationer og aktier og ikke laver nyinvesteringer, men går kontant. 

Søg råd

Løsningerne, som jeg har omtalt her, har jeg lagt frem for, at man kan lade sig lidt provokere og se muligheder. Men de kan naturligvis ikke stå alene, men man skal vurdere det sammen med sine rådgivere og i lyset af ens øvrige økonomi. Man skal også huske, at hvis man balancerer på økonomisk ruin, er det, man frigør fra pension, ikke længere beskyttet fra kreditorerne, men på den anden side kan det være, at beløbet kan redde en fra at gå konkurs eller kan løse andre problemer.
Regeringen har indregnet et merprovenu på 5 milliarder fra fremrykket udbetaling af kapitalpensioner. Det mener PL er et alt for lavt beløb. Det er svært at give et gæt på provenuet, men det er min private opfattelse, at vi kommer på den anden side af en tidobling dvs. 50 milliarder. Dette baseres på, at der, alt efter hvem man spørger, er placeret mellem 350 og 475 milliarder kroner i disse pensioner. Den provokerende størrelse, når jeg frem til, når jeg kombinerer de klare fordele, der for pensionsopsparerne i ovenstående forslag m. v., med den udbredte mistillid til den fremtidige pensionspolitik, herunder frygten for en udhuling af værdien af, hvad man får udbetalt i forhold til skatter og tilskudsmodregninger.
Vælger man at skifte ordningen og lade de 37,3 % modregne, så skal man dog stadig årligt betale den automatiske pensionsskat af afkastet kaldet PAL afgift på pt. 15,3 %.
Man kan få beløbet udbetalt, når man opnår det, der kaldes ”Laveste pensionsalder”, dvs. årstallet afhænger af, hvor gammel du er, idet der er indført en gradueret pensionsalder. Men alle, der fylder 60 eller mere i 2013, vil kunne ophæve deres kapitalpension og kun have betalt de 37,3 %.
I skrivende stund er de regler som lovforslaget vil rumme ikke fastlagt, men meget tyder på, at der også vil være en reduktion i den nugældende regel om 60 % beskatning, hvis der sker ophævelse i utide, altså før pensionsalderen. Men dette og andre elementer i ovenstående vil vi følge op på vores hjemmeside www.parcelhus.dk
AM
 

 

Udgivet i MH Leder
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...