Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Presse
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 09. Maj 2016
Pressemeddelelse, 9. maj 2016
 

Nej til klagegebyr

I Politiken er der 9. maj fremkommet informationer om, at man febrilsk arbejder for at få begrænset antallet af kommende klager om de nye ejendomsvurderinger. Det er helt grotesk, at man ifølge rygterne vil indføre gebyrer på en klage fra en usikker dansk parcelhusejer. Et andet rygte er, at man vil indføre en regel om, at man kun kan få medhold i en klage, hvis vurderingen rammer mere end 20% galt. PL har kraftigt kritiseret, at man overhovedet drømmer om at ville genere de mennesker, der har ret til at klage over et vurderingssystem, som man politisk udmærket er klar over er fuldstændig forkert.
 
Til Ritzau har landsformand Allan Malskær udtalt: ”Folk ved ikke, hvad der er op og ned i de her sager, og ingen kan, når de næste ejendomsvurderinger kommer i 2019, huske, hvad ejendommene var værd i 2014 og 2015. Det er skubbet så mange år nu, at det er uoverskueligt for ganske almindelige danskere. Politikerne hænger fast i det her dynd, fordi de får 40 mia. kr. hjem om året, og derfor kan de ikke finde ud af at lave det om.
 
PL finder det helt naturligt, at der er mange, der vil klage, når der kommer nye ejendomsvurderinger, for de ved jo ikke, hvad de rette ejendomsvurderinger er. Problemet er, at det ved heller ikke i Skat. Men det at lave en afgift i stedet for at sige ”undskyld, vi har lavet en fejl, og vi tilbagebetaler naturligvis det beløb, du kære parcelhusejer har betalt for meget”, det kan man ikke få sig selv til. Det er som om, at man bare benægter fakta og tror på sin egen ufejlbarlighed i stedet for at rette eller rettere sagt fjerne et system, der egentlig burde have været slagtet for årtier siden.
 
Vi foreslår, at man beregner, hvad der er betalt for meget i skat og tilbagebetaler det plus en ”dummebøde” oveni, og så siger til folk, at ”nu mener vi, at vi har kompenseret dig, men hvis du ikke mener, at det er nok, har du naturligvis ret til at klage”. På den måde kan man få en ”her-og-nu-løsning” uden at skulle bruge den yderligere milliard, som man påtænker, til at bygge et nyt vurderingssystem og ansætte yderligere medarbejdere.
 

 

Udgivet i Presse Arkiv
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...