Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Presse
Pressemeddelelser
Presse Arkiv
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 22. December 2015
Pressemeddelelse, december 2015
 

Mange grunde til flere grunde

Der er et lidt mindre pres på boligøkonomien - ja endog lettelser, når man ser på den lavere topskat og på det reducerede antal af borgere, der er omfattet af det. Samtidig er der en fastfrysning af grundskatten og tegn på, at der kan være et flertal, der får styr på ejendomsvurdering og beskatning. Endelig er der en rente, der, når der kompenseres for inflation, er næsten 0 eller lavere alt efter lånetype. Så det er jo egentlig ikke så galt.
Men jeg skal da hilse og sige, at forholdene er meget forskellige i vort lille land. ”Metropol” virkningerne er voldsomme og PL efterlyser, at man sørger for, at der også er plads til nybyggeri af parcelhuse. Det kræver, at planlovgivning og den kommunale restriktive udstykningspolitik ændres. På det område er det som om, at krisen har bidt sig fast, og man hellere vil stable familier ovenpå hinanden på ”havnekanten” eller i erhvervsområder, i stedet for at lade os få billigere parcelhusgrunde og nybyggeri på markerne langs med og mellem motorvejene. Reglerne er gammeldags, idet der kræves et nærhedsprincip, men det måles ud fra jernbanestationer og ikke ud fra, hvor der er en afkørsel fra en motorvej. Lad folk selv bestemme i stedet for den bevidstløse planstyring, som vi er underlagt i dag!
Der er en overefterspørgsel i mange områder. Ja, men hvordan i alverden kan det overraske nogen? Normalt er det sådan i en markedsøkonomi, at når der er overefterspørgsel, så øges udbuddet. Men der er sat prop i med udstykninger. Men det har man helt glemt i det karikaturbillede, der tegnes af de potentielle store prisstigninger, der, efter min opfattelse, ikke er et problem, men er en reaktion/symptom på fejlene, der ikke er rettede.
Giv os derfor nogle flere byggegrunde og muligheder for at have ejerboliger i de eftertragtede områder. Beklager kære politikere, men vi kan ikke tage en usælgelig byggegrunde fra en kommune og flytte til et andet område.
Lidt frygt sniger der sig ind, når der igen er nogen, der mener, at man politisk skal bruge ejendomsskatter til at styre den danske økonomi, fordi man frygter en overophedning. Hold nu fingrene væk og tænk på en anden måde. Det mener PL, uanset om det så er fra Nationalbanken eller de økonomiske vismænd, der kommer de smarte og ødelæggende løsninger. Vi håber at politikerne er for kloge til at følge den forsimplede tankegang, at skrue på skatteskrue for at regulere.

 

Udgivet i Presse Arkiv
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...