Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Leder-artikler Mit Hus 2010-
Mit Hus 2024
Mit Hus 2023
Mit Hus - Ældre årgange
Abonnement
Adresseændringer
Annoncering
Copyright
Uopfordret materiale
Presse
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 04. November 2011

Mit Hus nr. 2011-03

Leder

Van(d)skeligt vand 

I dette nummer af bladet har vi lidt fokus på kloakker og regnvand. Det vil specielt de, der har været udsat for monsterregn og skybrud i denne danske ”sommer” nok have ret stor forståelse for.
Noget af det, som vi løbende i vores kommentarer i pressen og her i bladet understreger, er, at det ikke er en ny situation, at der er et efterslæb på vedligeholdelse af kloakker og afløbssystemet. Det har vi faktisk skrevet om de sidste 10 år, at der er både i privat og kommunalt regi.
Men ikke alt skal måles i bagklogskabens desværre oftest alt for klare skær, så det var måske på sin plads, at man dels selv på sin egen grund og dels i grundejerforeningen får kigget på, hvilke udfordringer, som regnvand og kloakvand giver, når det kommer under jordens overflade. Det er jo en af de skjulte faktorer for, at vores huse og grunde fungerer, som vi gerne vil have det.
PL har været med i en større udredning omkring spildevand og omlægning af afgifter og nye muligheder for håndtering af specielt regnvand. Arbejdet blev færdigt før sommerferien (dvs. før monsterregnen), men desværre har man i styrelsen endnu ikke frigivet rapporten, så det bliver i næste nummer af Mit Hus, at vi kan omtale dette yderligere. Men til gengæld er der rigtigt mange problemstillinger herunder også kommunale initiativer, der pålægger parcelhusejere opgaver og udgifter, som vi løbende er ude at kommentere på.
Lad det være sagt meget kontant og klart forståeligt. Det er en fælles opgave, at det regner, og at der er spildevand, der skal bortledes, og PL kan ikke acceptere, at denne samfundsopgave – ligesom andre områder – privatiseres, således at parcelhusejere skal betale uforholdsmæssigt meget for de ”milde gaver”, som himlen giver os.
Der er ingen tvivl om, at det bliver en kamp, at vi i fællesskab får sat tempo på renoveringen og udbygningen af det danske kloaknet, og håndteringen af regnvand, men det kræver måske også en anden struktur end den, der er i dag, hvor det virker som om, at al magten er lagt i den enkelte kommune og dens forsyningsselskab i stedet for, at der er en stærkere, overordnet koordinering og styring – herunder af omkostninger.
Når der nu falder så meget vand, og det skal væk, samtidig med at der er mange steder, at man konstaterer en højere grundvandstand, så var det måske på sin plads at den enkelte grundejer og den enkelte grundejerforening får undersøgt lidt mere om, hvad der gemmer sig nede i deres jord. Her tænker vi på dels, hvordan er jordbundsforholdene, f.eks. hvor langt er der ned til grundvandspejlet, og hvordan forholder det sig med de dræn, der ligger rundt om mange ældre huse – specielt de med kældre – men som måske ikke har været benyttet så meget og i hvert fald ikke har været vedligeholdt.
Disse informationer skal fremgå af de tegninger, der findes over husets kloakker og vandledninger, men desværre har det været sådan tidligere, at det ikke har været påbudt, at man har skullet kunne komme til at rense og inspicere disse drænrør, der typisk har været lavet af brændt ler, der på mange forskellige måder er løbet til kloakken eller andet.
Det er en skjult omkostning, men så absolut et forhold, som man bør have afklaret og måske ligger årsagen til fugten i væg og gulve i, at det oprindelige drænsystem ikke længere er tilstrækkeligt.
Der kan være mange årsager til, at grundvandet er steget, f.eks. mindre vandindvinding og dårligere bortledning fra området, men også en større nedbørsmængde betyder, at der er en højere belastning af vand i jorden.
En ting er så ens egne dræn, men da de fleste parcelhusområder ligger på gammel landbrugsjord, er der mange steder, hvor der er gamle drænledninger ind over det udstykkede område. Nogle gange er de afbrudt, hvor der er blevet bygget et hus eller gravet til andre ledninger. Men det mærkelige ved et gammelt drænrør i ler er, at det faktisk bliver ved med at fungere, for der er jo gravet en rende ned, og selv om ledningen måske er brudt sammen nogle steder, så er det stadig der, at vandet lettest finder vej, og det kan forklare mange af de ellers uforståelige vandproblemer, der er i parcelhusområder.
Vi har i de senere år haft en del foreninger, der har haft problemer med f.eks. at fodboldbanen lige pludselig blev til en sø, eller området blev vandlidende fordi entreprenører eller andre aktører har omlagt rørlagte vandløb eller drænrør uden at sikre, at vandet kunne komme videre og uden at sikre, at rørene var rensede.
Det mærkelige er, at i stedet for at regnvand bare løber ned i jorden og væk med drænrør eller vandledende jordlag, så kan entreprenørmaskiner og opgravninger betyde, at store områder vandlidende og periodevis er småsøer eller mudderhuller, og det var ikke det, der var tanken med en grundejerforenings fællesareal eller husets baghave.
Så det var måske en ide at få nogle lokale ildsjæle til, f.eks. efter en drøftelse på en generalforsamling, at dykke ned i de gamle arkiver over drænrør. Måske har kommunen eller forsyningsvirksomhederne informationerne for deres områder. PL vil gerne udbygge vores viden på dette område, så hvis du har nogle gode ideer til os, så send os et par linjer om, hvordan vi kan udvikle værktøjer til at grundejerforeninger og medlemmer kan få mere viden om deres lokalforhold.

 

Udgivet i MH Leder
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...