Parcelhusejerenes Landsforening har etableret samarbejdsaftale med
Offentlige veje vedligeholdes ganske vist af det offentlige. Men mange grundejerforeninger får vedligeholdelsespligten til de private fællesveje.
Når en grundejerforening, et vejlaug eller lignende skal i gang med en nødvendig vedligeholdelse af de fælles privatejede veje, kloaksystemer eller andre fælles opgaver, er det naturligt først og fremmest at se på de tekniske muligheder og løsninger.
Ret hurtigt herefter opstår der behov for at vurdere de indhentede prisforslag og undersøge, hvordan udgiften kan betales.
Fælleslån er en god løsning på en finansieringsopgave.
Finansieringen kan løses ved at bede hver grundejer om forlods at betale sin andel af de fælles projektudgifter. Et godt alternativ til denne løsning er at etablere et fælleslån til grundejerforeningen.
Et fælleslån indebærer flere fordele i forhold til de enkelte grundejeres egenindbetaling:
Det er ofte en svær og drøj proces for en grundejerforening at blive enige om, hvilke vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, der skal foretages på de fællesejede veje og bygninger, men erfaringen viser, at beslutningsprocessen bliver nemmere, når et fælleslån indgår i finansieringsmodellen.
Det er grundejerforeningen, der er debitor på fælleslånet og grundejerforeninger hæfter dermed med sin formue.
Fælleslånet etableres uden sikkerhed fra de enkelte grundejere, men alene på baggrund af generalforsamlingens lovlige vedtagelse af låneoptagelsen, hvilket gør etableringen af lånet billig.
Der skal dog være pligtigt medlemskab i den pågældende forening.
Fælleslånet kan etableres med variabel eller fast rente - og med løbetider på op til 20-30 år. Lånets løbetid afgøres bl.a. af arten af vedligeholdelses- og forbedringsarbejderne.
Et af de flexible elementer ved fælleslånet er, at foreningen kan afgøre, om den enkelte grundejer selv kan vælge, om man ønsker at indbetale sin andel af investeringen kontant, eller om man ønsker sin andel finansieret gennem fælleslånet.
Den enkelte ejer kan i lånets løbetid indfri sin andel af fælleslånet, hvilket ofte foretrækkes, når ejendommen sælges.
Ved de fleste større opgaver vil det være en fordel, at sagen starter med åbning af et byggelån på entreprisesummen inkl. omkostningerne. Mange entreprenører betinger sig, at grundejerforeninger stiller en bankgaranti helt eller delvist på entreprisesummen. Som led i etablering af byggelånet stiller banken garantien overfor entreprenøren.
Banken foretager den praktiske betaling af de forskellige fakturaer. Når "alle regninger" er betalt, indfries byggelånet med ejernes egenbetaling og fælleslånet.
Står grundejerforeningen overfor en større renoveringsopgave, hvor der er et naturligt behov for finansiering, er det en god ide, at bestyrelsen måske i samarbejde med foreningens administrator indhenter tilbud på et fælleslån og lader dette indgå i den samlede projektplan, der på generalforsamlingen skal præsenteres for grundejerforeningens medlemmer.
Selv om det ofte kræver meget arbejde af bestyrelsen og kan være svært for grundejerforeningen at blive enige om beslutninger om vedligeholdelse af veje og kloakker, er den bedste måde at vedligeholde ens værdi af ejerboligen, at også fællesveje mv. har en høj standard.
Det gør det nemmere at sælge sit hus.
Brug PL’s aftale med Nordea.
Kontakt etableres kun via PL’s sekretariat.