Parcelhusejernes Landsforening har etableret samarbejdsaftale med
PL har gennem en årrække haft et samarbejde med AA Indeklima (tidligere Nordisk Radon Måling) om billigere, uafhængige radonmålinger af din bolig.
PL’s medlemmer får 10 % rabat på alle indeklima tests, der findes i onlineshoppen www.TESTdinBOLIG.dk - også på allerede nedsatte varer.
AA Indeklima tilbyder radon tests til at måle niveauet af radon i din bolig og har udvidet med flere former for skimmelsvamp tests.
AA Indeklima har ikke nogen særinteresser i, at målingerne i din bolig ligger over den anbefalede grænseværdi, da firmaet ikke står for at udføre radonforbedringer i boligen, men udelukkende tilbyder tests til at måle radon niveauet i dit hjem. Læs mere om de forskellige produkter, AA Indeklima tilbyder, på onlineshoppen: www.TESTdinBOLIG.dk.
Radon er en kræftfremkaldende gasart, der ikke kan lugtes, smages, føles eller ses. De danske sundhedsmyndigheder anslår, at ca. 300 danskere dør på grund af radon hvert år. WHO har klassificeret radon som et kræftfremkaldende stof, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at radonindholdet i en bolig bør ligge under 100 Bq/m³. Myndighedernes anbefaling er derfor, at alle husejere bør opfordres til at få målt radonniveauet i deres hjem.
Skimmelsvamp er en svampetype, der kan brede sig i boligen, hvis der er fugt. Skimmelsvamp producerer sporer, der frigives i luften indenfor og kan sætte sig på slimhinder i luftvejene. Skimmelsvamp kan give alvorlige indeklimaproblemer og deraf afledt dårligt helbred. På www.TESTdinBOLIG.dk er der flere gør-det-selv tests, der kan hjælpe til at afgøre, om skimmel i dit indeklima er et problem.
Der findes skimmelsvamp tests for formodet synlig skimmel (svar på under 10 minutter) og gør-det-selv tests for skimmel i luften (usynlig). Desuden findes SkimmelAlarm, der advarer, før evt. fugt i væggene bliver et problem for husets konstruktion og indeklimaet.
Du kan besøge www.TESTdinBOLIG.dk og vælge dine varer.
Når du skal tjekke ud og betale for varen, indtaster du rabatkoden parcelhus, der automatisk udløser en rabat på 10 %.
Du er mere end velkommen til at kontakte AA Indeklima på tlf.: 2971 8423 eller på e-mail: info@RadonFri.dk, hvis du har spørgsmål.