Mit Hus nr. 3 2007
Der findes næppe noget område, der kan bringe sindene så meget i kog, som når man drøfter det rimelige i forholdet med private fællesveje. Der er såvel retsbevidstheds- som samfundsmæssige, ligesom der er økonomiske og praktiske momenter, der skal opvejes mod hinanden. Vi har derfor, selv om det for nogen måske er for teknisk og uinteressant, valgt at tage emnet op i dette MIT HUS for at belyse nogle af de problemer, som PL ser i forbindelse med fænomenet.
Desværre er emnet ikke kun aktuelt for de, der i dag har privat fællesvej. Der er stadigt flere kommuner der overfører offentlige veje til at være privatveje. Man kan heldigvis ikke se det på selve vejen, man kan kun se det på de omkostninger, man som husejer får som ny ”gave”. Andre steder ser vi at belysning, snerydning og vedligeholdelse af grønne anlæg privatiseres.
Som man nok kan forstå af overskriften, er vi ikke ovenud begejstrede for begrebet.