Mit Hus nr. 2010-01
Lavere moms eller en højere byggeprocent til de, der bygger energibedre.
Parcelhusejerne Landsforening ønsker, at der kompenseres for de ekstra udgifter og gener, der er ved at isolere ekstra. Ellers diskriminerer man de nye huse eller de huse, der bygges om. Kompensere kan man gøre på mange måder. Man kan f. eks. reducere for ekstraudgifterne og momsen på dem, ved at nedsætte byggemomsen eller giver tilskud til ekstramomsen.
Det virker jo skørt, at man som boligejer skal låne yderligere penge for at betale for, at samfundet ønsker, at man skal reducere energiforbruget yderligere. Men i stedet for penge kan man også kompensere ved at give faktiske fordele for ny- og ombygning til at energibedre huse ved at lave andre regler i forhold til andet ombyggeri.
Der kan som en mulighed være særregler for byggeprocent, hvis grundene vel at mærke er over en vis minimumsstørrelse, så det ikke bliver for tæt byggeri. Man burde og kunne let lave om på reglerne, således at de ekstra tykke vægge der indebæres i højt isoleret byggeri kompenseres således at væggene - ikke som i dag (skørt nok) - tæller med i byggeprocent. Der kan endvidere være tale om, at der lokalt ændres på krav omkring forsyning så tilslutning og de faste afgifter ikke er så høje, fastslår landsformand Allan Malskær, der ønsker hurtige og let administrerbare løsninger.