Mit Hus nr. 2010-01
"ADVARSEL. Hvis der kommer to løse Hyrdehunde på matrikel 82, vil de uden yderligere varsel blive skudt."
Sådan skriver en beboer i Bastrup syd for Kolding i en annonce i lokalavisen Vamdrup Ugeblad, fortæller jv.dk. Truslen er rettet mod nabo-matriklens to hyrdehunde.
Politiet vurderer ikke, at det er noget strafbart i annoncen.
"Vi oplever af og til, at nabostridigheder udvikler sig, så parterne forulemper hinanden med for eksempel trusler eller vold, og så kan de straffes. Men i en sag som den her, er det vores jurists vurdering, at der ikke er grundlag for at rejse en straffesag," siger kommunikationschef ved politiet.
Kilde: TV2 Nyhederne, Jyske Vestkysten
PL finder det underligt, at politiet ikke har tænkt sig at gøre mere ved nærværende sag, idet udgangspunktet jo er, at det ikke er tilladt hverken for jægere eller andre uden videre at skyde en hund, blot fordi den befinder sig på anden mands grund. Den eneste grund kunne være, hvis hunden angriber andre dyr eller mennesker. Nedskydning eller andet direkte drab af hunde eller andre husdyr, som kommer ind på fremmed grund må kun anvendes, når dyrets besidder i forvejen inden for det seneste år er advaret. Dvs. at nedskydningen skal være den sidste udvej. I nævnte annonce er angivelsen af tilhørsforholdet til de strejfende hunde så upræcist formuleret, selv om ejerforholdet tydeligvis er kendt, at der ikke kan være tale om en advarsel til en specifik hundeejer (jf. Mark- og Vejfredsloven §14, stk.2). Relevant lovgivning i sådanne forhold er i øvrigt dels Hundeloven og dels Mark- og Vejfredsloven.
Efter sidstnævnte er det gældende (kap. III), at enhver er berettiget til at optage (altså indfange) eller lade optage fremmede husdyr, som uden hjemmel færdes løse på vedkommendes grund. Retten til at optage et dyr omfatter også hunde. Hvis man således får "besøg" af en fremmed hanhund, som er interesseret i gårdens hunhund eller måske jagter høns og andre husdyr, så kan man optage hunden.
Optagelsen skal dog ske på en sådan måde, at dyret så vidt muligt ikke beskadiges eller udsættes for dyrplageri, og man har pligt til at passe dyret forsvarligt, herunder at give det mad og drikke. Hvis optageren ved, hvem dyret tilhører, skal der senest inden 24 timer gives underretning til ejeren. Og da hunde jo bærer hundetegn, hvilket Hundeloven foreskriver, så vil en sådan underretning reelt ikke være noget problem. Skulle det alligevel ikke være tilfældet, således at optageren ikke ved, hvem dyret tilhører, skal der i stedet inden for 24 timer ske anmeldelse til politiet, som derefter tager sig af hunden.
Efter PL's vurdering burde politiet have taget en alvorlig snak med den pågældende indrykker af annoncen og gøre opmærksom på, at der findes lovgivning på området (og domspraksis), og at man bør sætte sig nærmere ind i sådanne forhold, før man farer i blækhuset med trusler, hvilket jo ikke just kan siges at være befordrende for en løsning.
Men vores opfattelse i PL er altid, at man skal snakke sammen som naboerg. Eventuelt kan man skrive og sende kopi til grundejerforeningen, selv om denne egentlig ikke kan blande sig i problemerne. Formålet er dog, at andre kan se, at der er et problem og evt. hjælpe. Det er vores håb, at den stigende uro omkring "kamphunde" vil blive reduceret - men husk, at det er sjældendt hunden, der er problemet, men ejeren - go det gør politiet også huske. Forebyggelse af konflikter er altid bedre end strafudmåling.
Det skal i øvrigt nævnes, at folk, der ikke holder styr på deres husdyr - herunder hunde - vil kunne ifalde bødestraf for ufred jf. Mark- og Vejfredsloven (kap. IV), ligesom Hundeloven indeholder en række regler for, hvornår hund skal holdes i snor, der også er strafsanktionerede.