Mit Hus nr. 3 2007

Hvorfor skal offentlig vej betales af private?

Og hvordan kan et moderne samfund acceptere et sådant samfundsspild, når små grundejerforeninger er sat til at ”styre” så store samfundsressourcer? Og hvordan kan man acceptere en diskriminering og en ekstraskat på en del af borgerne?

Nå, glemte jeg at skrive, at det drejer sig om den uheldige del af befolkningen, primært i ejerboliger, der bor ud til hybriden ”private - men fælles offentlige veje”? En mærkelig størrelse, den der privatvejslov. Loven var vel egentlig beregnet til at sikre, at man selv skulle betale for sin egen markvej, når man var en af de der mærkelige selvejere/landmænd, der skilte sig ud fra sognesamarbejdet omkring gadekæret og som flyttede ud på sin egen mark.

På Herrens mark

Jo, jo, de udflyttede skulle kun lægge jord til og holde den markvej, der førte over deres egen marker, altså væk fra fællesskabets større veje, det var også kun dem selv, der fik en fordel af de nye markveje, så de skulle fortsat betale til de fællesveje, som de var forbundet med i det øvrige sogn og samfund - for dem benyttede de jo også! Og naturligvis skulle de af deres sognekollegaer, der havde besluttet, at de mærkelige ud/tilflyttere skulle betale for deres egen vej, ikke selv betale noget særskilt for at bo ud til de skattefinansierede veje og dermed ”gratis” fællesveje.

Nå ja, det er da en fejl af mig, at skrive noget så gammeldags, og kommer det et tema som moderne vejforvaltning ved? Øh jo desværre, for det er faktisk den samme tankegang, der gælder i dag med nogle udbygninger og korrektioner herunder en tilpasning til bystruktur. Forklaringen på det uændrede grundlag, er vel, at det har været et lavinteresseområde, samt at det politisk har været for følsomt at gribe ind. Derfor har ingen politisk været interesseret i at gennemføre det samfundsfornuftige, nemlig at da alle vejene er ”offentlige”, så er de også offentligt styrede og betalte.

Der er ikke mange i vejsektoren, der kan være i tvivl om, at når man ser overordnet på det, ville et sådant udgangspunkt være det eneste rigtige, men så er der jo lige det med økonomi etc. Men hvor ville det det være samfundsøkonomisk rigtigt, hvis ressourcerne var samlede og blev sat ind der, hvor der var brug for det. Nu der sker et enormt spild, fordi en hel masse private borgere - ganske vist med gode intentioner, er sat til at træffe beslutninger omkring varetagelsen af en så stor samfundsressource, som udgøres af en større del af de veje, som vi færdes på.

Er kun små veje og få omkostninger - NEJ

Nå ja, men det er jo stadig ens forhold rundt om i landet og det berører kun lokale beboelsesveje, hvilket er en mindre del af den danske vejstruktur? Nej det er forkert! Der er ekstremt stor forskel på, hvordan billedet er landet over. Der har været en meget stor forskel over tid og efter kommunernes politiske sammensætning på, hvordan man har udbygget med private eller offentlige veje. Dette betyder også, at der er stor forskel på de arbejdsvilkår, der er for folk i den offentlige vejsektor.

Det er få mennesker, der forstår, hvad private fællesveje er i dagens Danmark. Begrebet rækker faktisk fra, at 2 familier deler en stikvej, hvor stort set kun de selv og postbudet kommer, til at der er et pænt antal private fællesveje f.eks. i Københavns kommune, der hver for sig har en daglig trafik, der lidt humoristisk sagt, er større end mange gange den ugentlige privattrafik på Hirtshalsmotorvejen.

Det faktiske billede i dag er, at man er gået næsten helt væk fra nyudstykninger med offentligt ejede vejanlæg m.v. PL mener, at dette dækker over, at det er rent gustne, kortsigtede økonomiske overvejelser om at profitmaksimere, der styrer en udstykning og ikke langsigtede, samfundsøkonomiske overvejelser omkring, hvad der vil være optimalt. Udover at vejene bliver private, har man mange steder udvidet det private ejerskab og ansvar til også at dække offentligt tilgængelige fællesarealer nogle gange med småsøer, legepladser, belysning, p-pladser og andre fællesfaciliteter. Så der er sammen med vejene, tale om en privatisering af det, som man for nogle år siden opfattede, som offentlige udgifter.