Mit Hus nr. 2010-01

Ny kommune, ny praksis

Kors, hvor kan det være irriterende. Ikke nok med at vi skal forholde os til de nye kommuner, der er opstået som følge af kommunesammenlægningerne, men vi skal også forholde os til, at der på mange områder kan være ny praksis fra kommunens side på, hvorledes tingene gøres. Praksis, der markant afviger fra, hvad der tidligere var gældende.
Specielt på området med private fællesveje er der foreninger, der nu oplever, at de pludselig står med opgaver, som den tidligere kommune uden bemærkninger havde løst for dem gennem mange år, men som den nye kommune ikke vil røre med en ildtang.
Selve arbejdsområdet er oftest klart defineret og det kan være, hvad det være vil, for kommunerne står jo oftest uendeligt stærkt med den lovgivning, der er, i ryggen. Men det egentlige problem er, at skiftet i praksis er sket over natten og uden, at kommunerne har gjort nogen opmærksom på, at der nu er andre boller på suppen.

Ups højere kontingent!

Herved står mange grundejerforeninger pludselig med opgaver, der skal løses, og omkostninger, der skal afholdes, men uden at man i foreningen har haft en chance for at tage højde for det i fastlæggelsen af årets budget, idet opgaverne jo i relation til foreningen var ikke-eksisterende.
Som eksempler på disse problemer kan nævnes kommuner, hvor kommunen uden bemærkninger i op mod 40 år har stået for rensning af regnvandsbrøndene på private fællesveje. Det gør den nye kommune ikke.
Der er foreninger, hvor kommunen tidligere har stået for glatførebekæmpelse og snerydning. Det gør den nye kommune ikke.
Ja, formelt er regnvandsbrønde en del af vejanlægget, og når der er tale om private fællesveje, så er det også en del af den vedligeholdelse, som de bidragspligtige ejendomme skal afholde. Men det er altså ikke hensigtsmæssigt, at man som borger skal finde ud af dette efter et kig i bakspejlet, når man har været vant til at dette kørte pr. automatik.
Så kære kommuner - giv jeres borgere den service, at I får ridset op for dem, hvilke områder, der nu gælder ny praksis på. Det er jo i alles interesse, at opgaverne løses bedst muligt og uden at nogen får ekstra mange grå hår i hovedet.
Når dette så er sagt, så må det også siges, at grundejerforeningerne bør være meget opmærksomme på, om det lokalt kan konstateres, at der pludselig er områder, hvor kommunen har ændret ”adfærd” enten som følge af, at ens kommune er lagt ind under en anden kommune, hvor man ”altid” har gjort tingene på en anden måde, eller om kommunens arbejdsopgaver bare defineres anderledes i ”den hellige besparelses hellige navn”. Hvis dette er tilfældet, så er det væsentligt, at bestyrelsen hellere før end senere får informeret sine medlemmer, således at der er en bedre og bredere forståelse på den kommende generalforsamling.

Et spørgsmål om moral

I PL finder vi det yderst betænkeligt, at ikke alle kommunerne  ser den moralske forpligtigelse i at orientere om ændringer. Og så er det jo samfundsøkonomisk galimatias, at en grundejerforening skal sætte sig i arbejde for bestille en slamsuger til f.eks. 10 kantstensbrønde, når kommunen har en aftale om at få klaret deres 5000. Men så er der nok nogen steder, man ikke får gjort det, og vupt,i så er der en masse grus og affald ovre i kommunens kloakker - skørt.
For at afdække arbejdsområderne – samt få den nye kommune gjort mere opmærksom på foreningens eksistens og dermed få kommunen gjort opmærksom på mulighederne for et nemmere og hurtigere samarbejde – kan det være en god ide at kontakte den tekniske forvaltning.

Mærkeligt nok har vi ikke mødt et eneste eksempel på at ny praksis indebærer, at grundejerforeninger og disses parcelhusejere har fået færre byrder eller flere fordele. Mærkeligt ikke? - måske er der også her en tanke bag, som vi finder meget ubehagelig.