Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Fordele
Mit Hus
Presse
Kontakt
Sådan gør du...
Udgivet den 31. Marts 2010

Mit Hus nr. 2000-01

(Artiklen er ikke længere aktuel)

www.parcelhus.dk er en realitet

Vi har haft mange drøftelser i PL om, hvorledes vi skulle være med på WEB bølgen og hvilke fordele og udfordringer dette er for en organisation som vores. Vi har valgt at afvente, at vi kunne lave noget ordentligt og til, at vi har uddannelse og ressourcer nok til at levere et fremtidsorienteret servicekoncept. At vi ikke vil betale en bondegård og vil se på medlemsfordelene frem for noget andet, er forhåbentlig naturligt, når man ser på hvilke foreningsområder, vi styrker i disse år.

I samarbejde med et lille, nystartet, dansk web-firma, Infomania, er det på kort tid lykkedes at få lavet et udkast til siden, der vel at mærke allerede kan besøges og som har funktionalitet. (Vi formidler gerne en kontakt til dette nyetablerede firma.) Der er dog fortsat meget tekst og andet, der efterhånden skal lægges på vores hjemmesider, så vi beder om overbærenhed (og meget gerne tilbagemeldinger om indtryk og ønsker om muligheder). Tilbagemeldinger mv. kan sendes som e-mail på webmaster@parcelhus.dk eller sekretariat@parcelhus.dk.

Hovedmenuen er selvfølgelig den centrale del af hjemmesiden. Herfra kan man få adgang til en række undermenuer, der alle indeholder mere specifikke informationer om landsforeningen. Alle menupunkter er markeret dels med en tekst og dels et lille hvidt hus.

Generelt er det sådan, at hvis huset har en dør, så er der en undermenu til punktet. Befinder man sig i en undermenu, vil andre undermenuer til samme hovedpunkt være vist med mindre huse. På forsiden er der direkte mulighed for nye medlemmer - såvel enkeltmedlemmer som foreninger - for at få oplyst mere om de medlemsfordele, man har som medlem af PL og der er også en elektronisk tilmeldingsblanket, som man kan benytte.

Nye e-mailadresser

I starten vil vi på hovedsiden gøre opmærksom på de nye e-mailadresser til landsforeningen, som vi har indført. Disse fremgår selvfølgelig også under menupunktet "Kontakt PL". Den hidtidige e-mailadresse: parcel@hus.dk vil på et tidspunkt blive lukket, men foreløbig afposter vi fortsat postkassen. Vi skal dog henstille til, at man i stedet benytter adressen: sekretariat@parcelhus.dk samt får rettet sin evt. registrering i adressebogen.

Enkelt og ligetil

Hjemmesiden er i sin helhed søgt bygget op, således at man aldrig kan fare vild. Skulle man alligevel synes, at det alligevel er lykkedes, kan man blot trykke på PL-logoet i øverste venstre hjørne for at vende tilbage til hovedsiden.

Det er med fuldt overlæg, at vi så vidt muligt har holdt roterende knapper, glimtende tekster, rulletekster og andet flimmer-flammer ude, da vi har fundet, at det da i nogen tilfælde kan se meget fikst ud, men at det skaber uro i billedet og øger downloadtiden for siderne.

Hovedsiden indeholder følgende menuer:

  • Hovedmenu - der har samme funktion som PL-logoet.
  • Organisation - der indeholder et antal undermenuer om selve PL - herunder en gennemgang af medlemsfordele, vedtægter, bestyrelse og udvalg, landsmøder og nordisk samarbejde
  • Pressenyt og publikationer - der indeholder vore pressemeddelelser samt undermenuer til Mit Hus og G/F-I'eren.
  • PL-Service - der beskriver vores servicemuligheder overfor foreninger.
  • Medlemsfordele - der ganske kort beskriver de fordele man har som forening eller enkeltmedlem ved at være medlem af Parcelhusejernes Landsforening.
  • Kontakt PL - Der angiver kontaktadresser, telefonnumre mm.
  • PL-links - der indeholder en række links til samarbejdspartnere, Mit Hus-annoncører, myndigheder og organisationer.
Fremtiden

Hjemmesiden er selvfølgelig en dynamisk kreation, der med tiden naturligt vil udvikle sig og blive mere omfattende alt efter foreningens og dens medlemmers behov.

Af fremtidsplaner kan nævnes muligheden for at lave områder, der er reserveret til emner, der er en integreret del af den service, som PL yder over for sine medlemsforeninger, og som bør være reserveret medlemsforeninger. Det er naturligvis altid en afvejning, hvad der skal være forbeholdt medlemmer og hvad der skal kunne "nasses" på. Vi har valgt at lade forholdsvis meget tilflyde alle, hvilket er i overensstemmelse med, hvad vi som den eneste landsforening har en slags forpligtelse til at gøre. I vores udbygningsplaner er der dog, at kunne etablere et område af websiden, hvortil der kræves kode for adgang til. Endvidere vil vi lægge en række fotos ud fra bladet m.v. så man kan bruge disse sammen med vores artikler til det lokale redaktørarbejde i de lokale grundejerforeningsblade eller infoskrivelser.

Udgivet i Mit Hus 2000-01 tagget med Hjemmeside
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...