Mit Hus nr. 4 2007

Der KAN spares i huse

Samtlige forsøg med demonstrationshuse påviser påfaldende store realistiske muligheder for at kunne spare energi - og dermed et stort potentiale for energibesparelser i parcelhusene. Blandt andet Dansk Byggeri, Det Økologiske Råd og Rockwool har forsøgt sig med og påvist besparelser på energiforbruget ved renoveringer af ældre parcelhuse.

Der er 1,2 millioner parcelhuse i Danmark. Statens Byggeforskningsinstitut har i 2005 opgjort potentialet for varmebesparelser i eksisterende danske boliger til 32 % af varmeforbruget ved at udskifte vinduer og efterisolere de dårligste ydervægge, gulve og tage. Det største varmetab sker via ydervægge. DTU har anslået, at der kan opnås en reduktion af energiforbruget i boliger på hele 80 % frem til 2050, hvis de eksisterende bygninger energioptimeres ved renovering.

Demonstration og viden

Dansk Byggeri, Det Økologiske Råd og Rockwool har med hver deres initiativer og forslag peget på demonstrationsprojekter, som en meget vigtig måde at give flere parcelhusejere mod på energirigtige renoveringer.
Rockwool har f.eks. gennemført tre demonstrationsprojekter af henholdsvis et nybygget hus med varmeregning på 2.000 kroner om året, renovering af en murermestervilla fra 1920’erne, der bragte varmeregningen ned med over 22.000 kroner om året. Endelig har et 70’er hus fået reduceret energiforbruget med 2/3.
Beboerne i dette 30 - årige hus, som vi vil skrive lidt mere om, er nok et meget godt eksempel på årsager og udløsende faktorer. De har lånt 600.000 kroner og renoveret tag, vægge, lofter og vinduer. Nu skulle varmeregningen på varmeregningen på 27.000 kroner om året være mere end halveret. Nu regner parret med mindst at halvere den udgift, idet huset nemlig er tæt og er gået fra energiklasse E2 til B2. Dermed kan det renoverede hus konkurrere med helt nybyggede huse. Det har været vigtigt i testen, at det, der er renoveret, kun er det, der privatøkonomisk kan betale sig, således, at ombygningen er lavet på markedsvilkår, men herudover har fået arkitekt og teknisk rådgivning stillet til rådighed af Rockwool.
Men økonomien har tilsyneladende ikke været det afgørende i beslutningen. ”Vi gjorde det her for komforten. Punktum”, siger familien og sætter to streger under resultatet og deres tilfredshed. ”Vi er så glade for det. Vi har fået det rart. Og så har vi god samvittighed oveni over vores CO2-udslip. Vores miljøbevidsthed er blevet vakt undervejs.”
Det var livskvalitet og evnen til at lave investeringen, der trak igennem. De frøs nemlig, men nu er uldsokker og tykke hættetrøjer lagt på hylden, og der er sagt farvel til petroleumsovne og elvarmeblæsere. Før ombygningen lavede man en undersøgelse af huset og en Blowerdoor-test (trykprøvning af husets utætheder) bekræftede familiens oplevelser af de mange utætheder og de blafrende stearinlys. Faktisk kunne en af teknikerne oplyse, at huset var pivende utæt, samt at der i et hjørne var en vindhastighed på 7 meter i sekundet svarende til jævn til frisk vind men altså indendørs.
Det har været det hele værd, syntes familien, trods investeringen, byggerodet i fire måneder og en del håndværkerskuffelser. Huset ser anderledes ud nu og lysene blafrer ikke mere, idet huset er tæt og profilbrædderne som dækkede lofterne i husets ene ende, er erstattet af gipsonitplader med glatte fuger i overgangen til væggene. Der er kommet kontrolleret luftskifte med passiv varmegenvinding. De store besparelsesområder er også sket på de gamle og udskiftningsmodne vinduer og på en øget isolering. Vinduerne er udskiftede med trelags energiruder blandt andet i den store lyse stue, der har loft til kip og glas i hele gavlvæggen. Huset blevet efterisoleret udefra og har fået ny klimaskærm, som ny ydermur. For enden af huset er væggen rykket ekstra 10 centimeter ud efter, at et tilsvarende tykt lag Rockwool er tilføjet. Uden på mineralulden er der henholdsvis Rockpaneler og puds i et tyndt lag.

Fakta: Projektet kort:

Huset er et etplansparcelhus fra 1972. Dette er valgt, fordi der især i parcelhuse fra 60’erne og 70’erne kan hentes store energibesparelser ved energirenovering. Cirka 500.000 af i alt ca. 1,2 million danske parcelhuse er opført i denne periode.
Energiforbruget er reduceret til en tredjedel og der spares dermed 4,5 tons CO2 årligt.
Udgifter til energirenovering har været 531.107 kroner og den årlige besparelse er pr. år 22.475 skattefrie kroner beregnet ud fra et fastforrentet lån på 5 %, energipris på 775 kr. pr. MWh (olieprisen), hvilket giver en samlet tilbagebetalingstid på 29-30 år. Vi kan henvise til: www.rockwool.dk/sw81709.asp?csref=RSS

Prøv med tilskud

Parcelhusejernes Landsforening er dog ikke umiddelbart enige i, at demo-huse kan stå alene som vejen frem for at ”flytte” danskernes energivaner eller rettere vores energiinvesteringer, selv om det altid er vigtigt at kunne høre, at det kan lade sig gøre, men vi mener ikke at dette kan stå alene og derfor skal det kombineres med en gulerodsmetode, f. eks. en tilskudsmodel. I en større artikel om emnet udtalte vi os således:
”Demonstrationshuse får ikke i sig selv parcelhusejernes øjne op for energirigtig renovering”, mener Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsforening.
”Et demo-hus eller et videncenter flytter ikke mine medlemmer. Men et vedholdende informationstryk kan bevirke, at når husejerne står i beslutningssituationen, så træffer de det rigtige valg. Og så skal man ikke kalde det energibesparelser, men energiinvesteringer. Det er ikke rigtig trængt igennem, at det er penge tjent. Altså en investering med højt renteafkast. Folk vil gerne rent moralsk, men de går ikke ud og låner 100.000 til energirenovering, når der hele tiden er så meget andet at vedligeholde på parcelhuse. Ejerne ved godt, at de har en friværdi på en halv million. Men de ved også godt, at de i forvejen skylder to millioner. Derfor trækker energimærkerne støv rundt omkring. De bliver ikke hevet frem”, siger altså formanden for parcelhusejerne og fortsætter: ”Der skal være en udløser. Det kunne være 10 procent i tilskud til renoveringen. Alene det arbejde, der ville blive sat i gang, ville betale sig hjem for staten, fordi det giver 25 procent i moms. Det er en win-win-situation”.

Kilder: Dansk Byggeri, Parcelhusejernes Landsforening, Statens Byggeforskningsinstitut, Rockwool