Mit Hus nr. 4 2007

Våde kældre kan varsles

Advarsler på SMS og over radioen kan give os tid til at få de dyre malerier op af kælderen, inden uvejret rammer. Men hvis vi helt vil afværge, at kloakker ind imellem bliver overbelastet, skal der et markant kursskifte til.

”Skynd dig hjem. Din kælder vil stå under vand om 2-3 timer.” En SMS med nogenlunde dette indhold kan blive en del af hverdagen om få år.
”Alle prognoser peger på, at vi vil få kraftigere regnskyl som følge af klimaændringerne. Men heldigvis bliver meteorologerne dygtigere til at forudse, hvor regnen vil komme. Samtidig er kloakkerne kortlagt digitalt. Kombineret med it-løsninger åbner det mulighed for, at boligejeren kan blive varslet, så man kan nå hjem og sikre sin kælder eller i det mindste sørge for, at de mest værdifulde ting fra kælderen kommer i sikkerhed,” siger professor Mogens Henze, Institut for Miljø og Ressourcer, DTU.
Han er ikke i tvivl om, at vi skal vænne os til, at kloakkerne stadig oftere vil blive overbelastede:

Efterslæb på vedligehold

”Vi har et stort efterslæb i vedligeholdelsen af kloakkerne. Samtidig har det været almindeligt at koble nye bydele på uden at udvide det grundlæggende kloaknet. Desuden løber langt mere regnvand end tidligere i kloakkerne, fordi stadig større arealer bliver dækket af fliser og asfalt. Oven i alt dette kommer så klimaændringerne med udsigten til de kraftigere regnskyl.”
Tekniske løsninger kan mildne Mogens Henze er formand for en arbejdsgruppe under Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), som beskæftiger sig med det danske afløbsnet. Det vil sige kloakker og rensningsanlæg.
ATV har opgjort værdien af det danske kloaknet til 245-300 mia. kr. Hvis nettet skulle etableres i dag, ville det være prisen. Man regner normalt med, at en kloakledning holder mellem 50 og 100 år. Med en grov udregning får man, at der minimum skal investeres 3 mia. kr. om året, for at nettet bevarer sin værdi. Men ifølge tal, som ATV har indhentet fra kommunerne, bliver det kun vedligeholdt for et sted mellem 1,0 og 1,5 mia. kr. om året. Med andre ord øges efterslæbet med et sted mellem 1,5 og 2,0 mia. hvert år.
Det vil kræve en helt anden kurs, hvis kloaksystemet skulle blive i stand til at håndtere de store regnmængder i fremtidens klima. Det ville dog heller ikke være fornuftigt, mener Mogens Henze:
”Det ville svare til, at man udvidede motorvejene, så de blev i stand til at klare selv den værste påsketrafik.”

Problemer kan mildnes

Dermed ikke sagt, at man skal opgive at mildne problemerne. Blandt de tekniske løsninger kunne man overveje at lægge fliser på en sådan måde, at vand kan sive ned i mellemrummene.
En anden mulighed er faskiner. Det er nedgravede brønde, som letter nedsivningen af regnvand fra tage.
”Endelig skal vi planlægge, hvor vandet skal flyde hen, når det virkelig regner. Har man for eksempel en eng eller en fodboldbane, er det bedre, at den bliver oversvømmet end et villakvarter eller rådhuset. På længere sigt skal vi bygge vores byer anderledes, så man på forhånd tager højde for problematikken.”

Mere ekstremt højvande

Mogens Henze understreger, at oversvømmelser på ingen måde er et nyt fænomen: ”Man skal ikke ret mange år tilbage, før folk accepterede, at kælderen stod under vand af og til. Men i vore dage bryder vi os ikke om, at blive oversvømmet. Dels forventer vi, at kloaksystemet bare fungerer, dels har mange af os indrettet kælderen med ungdomsværelser og lignende. Endelig er det moderne at bygge huse uden væsentlig sokkel.”

Klimaændringer

Selvom de kraftige regnskyl er den største belastning af kloakkerne, må man også tage en anden effekt af klimaændringerne med i billedet. Nemlig vandstanden i havet, som ventes at stige mellem 18 og 59 cm frem til 2100 ifølge det internationale klimapanel IPCC.
”Den generelle stigning i vandstanden vil ikke i sig selv skabe uoverstigelige problemer. Det er mere foruroligende, at det ekstreme højvande nogle steder kan forudsiges at stige en meter. Det kan skabe
problemer i kystområderne, især hvis der samtidig optræder et kraftigt regnskyl. Man kan så risikere, at kloakvandet, der er løbet over, bliver fanget i en zone, hvor det hverken kan løbe ud mod havet eller ned i kloakkerne.”
Institut for Miljø og Ressourcer, DTU, har deltaget i arbejdet med en ny bekendtgørelse, der fastsætter krav til kloakkernes kapacitet. Bekendtgørelsen giver kommunerne pligt til at opretholde et kloaknet, der er så godt, at det kun vil forekomme 1 gang per 10 år, at kloakvand løber op i niveau med jordoverfladen. Der er ikke noget i vejen for, at kommunen kan vedtage en højere standard end i bekendtgørelsen.
”Egentlig er det her slet ikke en teknisk problemstilling. Det handler om politik. Hvor langt er man villig til at gå for at sikre borgerne? I sidste ende er det borgerne, der skal kræve en bestemt standard. Men desværre er det jo sådan, at kloakkerne er usynlige. Derfor bliver de tit nedprioriteret. Indtil der en dag begynder at komme rotter,” siger Mogens Henze med henvisning til, at problemerne med rotter vokser med op til en faktor 100, når en kloak er dårligt vedligeholdt.

Rotter*100

”Når der først kommer store rotteproblemer, bliver lydhørheden ofte større. Men så er det ofte for sent at gøre noget på en billig måde.” Den nye bekendtgørelse udelukker ikke, at der langt oftere end hvert 10. år kan forekomme oversvømmelser af kældre, der jo ligger lavere end jordoverfladen.
”Men hvis det er helt åbenbart, at kommunen har forsømt at leve op til bekendtgørelsens krav, vil det formentlig være sådan, at en borger kan forlange erstatning for de skader, der er opstået. Jeg forventer faktisk, at vi vil se den type sager. De første vil sikkert blive anlagt af forsikringsselskaber, der har erstattet tabene. På længere sigt tror jeg også, at vi vil se forsikringspræmier, der varierer efter, hvor forsikringstageren bor. Det vil blive dyrere at forsikre sig, hvis man bor i et område, der har høj risiko for at blive oversvømmet.”, slutter professor Mogens Henze.

Kilde: Danmarks Tekniske Universitet