Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Fordele
Mit Hus
Presse
Kontakt
Sådan gør du...
Udgivet den 30. Marts 2010

Mit Hus nr. 2007-03

Og så de politiske veje

Men dette betyder ikke, at det er noget nødvendigvis at køre på...

Et valg er forbi, nogen vil sige overstået. Men fra min platform vil jeg nok tilføje, at det var et valg, hvor vi boligejere blev holdt uden for fokus eller rettere befandt os i orkanens øje. Ikke så meget, fordi der ikke var mange partier, der gerne ville have ”vore” stemmer. Men nok snarere fordi der var mange partier, der ikke ville miste de stemmer, som de har fra boligejerne i forvejen, og derfor hellere ville finde andre områder at flytte vælgerne på.
En noget mærkelig situation, men sporene skræmmer nok, når man som politikere skal vælge at se på noget så tæt på vælgerne som deres egen bolig, uanset om den så er ejet eller lejet.

Jeg erindrer et andet valg for omkring et årti siden, hvor ejerboligen blev bragt noget så eftertrykkeligt ind i valgkampen, og brugt til at katalysere nogle ret ubehagelige holdninger. Jeg mener stadig, at i stedet for den fjernelse af lejeværdien, som taberne V og K havde lovet, blev der gået i den anden grøft, og vi blev udsat for en alt for voldsom reaktion og beskatningsstigning med ejendomsværdiskattene, der betød, at nye ejere skulle betale relativt 25 % mere i lejeværdi/ejendomsværdiskat. Siden da galoperede provenuet voldsomt op indtil skattestoppet. De nye skattenedsættelser er i øvrigt delvist finansierede af grønne afgifter, der vejer tungest på parcelhusejere.

Skattekommission

Nu er vi i det nye regeringsgrundlag blevet lovet, at der ikke skal drøftes boligskatter i den nye skattekommission, der blandt andet skal se på nedsættelser af marginalskatten, men det skal slet ikke undre mig at boligskatterne alligevel kommer under luppen.
Den yderste del af oppositionen presser på og får støtte diverse steder fra, nok mest overraskende er sympatien blevet luftet på Finansrådets møde den 5. december.
PL´s holdning er fortsat klar, at skal der ændres på boligskatterne, er det i nedadgående retning, og man kunne passende ændre skatterne til en skat på det man bor i af størrelse og kvalitet, uanset om det er ejet eller lejede kvadratmeter. Så er det heller ikke kun de 60 % af befolkningen, der skal betale afgifter af det, de bor i.
Skal der ses på boligskatter på et tidspunkt, skal man se på hele belastningen, også på andre områder så som renoveringer af de gamle huse.

Staten tjener på energikrav

Ejerboligerne går foran, når det gælder energibesparelser, men hvorfor skal staten tjene på det arbejde, som vi får lavet for at spare på energien. Hjælp med motiveringen til at spare på energi ved at lave et tilskud eller fjern momsen fra sådanne tiltag, så vi ikke beskattes på miljøholdningerne. Som det er nu, skal alle nye huse i dag opfylde skærpede krav, og det koster let en forøgelse af byggesummen på 100.000 kr. - som staten så altså lige skal have 25 % af.

Allan Malskær

Udgivet i Mit Hus 2007-03 tagget med leder
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...