Mit Hus nr. 2007-02

Hykleri og dobbeltmoral

Salget af grunde til parcelhuse er næsten stoppet, og det piver nogle kommuner højt over.

- Hvor synd! - Nu kan de ikke plukke kommende parcelhusejere for de profitter, som de havde budgetteret med skulle fylde kommunekasserne op.
Det har ellers været den sikre vej for dem, til at få ekstra penge i den kommunekasse, der lider under skattestop og den statslige/ kommunale aftale. Baggrunden er de første solide tegn på, at kommunerne brænder inde med byggegrunde.

Og tænk sig, nu kan de ikke længere sælge tidligere landbrugsjord, som man i sin tid købte for 50.000 kr., for 1,5 millioner kroner. Her er PL tværtimod yderst tilfreds med, at nu bliver de nødt til at sætte jordprisen ned - for så kan de lære det, kan de! De skulle have udstykket, mens tid var.

I mange år har det været næsten umuligt at få parcelhusgrunde til rimelige priser i områder, hvor folk egentlig havde lyst til at flytte hen. Vi andre har råbt og skreget efter, at der skulle flere nye parcelhusgrunde ud i markedet for at tage toppen af efterspørgslen på at få lov til at bo i sit eget hus, men politisk træghed og prisspekulation hos kommunerne/amterne/HUR, har blokeret for det, som i en almindelig økonomi ville være naturlig, nemlig at tilpasse udbuddet til efterspørgslen. Overefterspørgslen pressede, behageligt nok for kommunerne som sælgere, grundpriserne op i urimelige niveauer. Men den manglende tilpasning har også betydet, at der har været voldsomme prisstigninger på de få ubebyggede grunde og en afsmitning på eksisterende boliger, hvor nogle endog er blevet revet ned. Dette har været en af de væsentlige årsager til, at hele parcelhusmarkedet er blevet presset opad. Dette vil man også kunne se på de ejendomsvurderinger, der kommer ud i øjeblikket, hvor det er grundens priser, der stormer opad. Ja, flere steder vil selve bygningerne faktisk være af negativ værdi, fordi grunden er mere værd ubebygget end bebygget.

Der er et eller andet helt fuldstændigt galt i det system, der har været gældende indtil nu, omkring hvem der beslutter, at der kan udstykkes, og hvordan salget af grundene foregår. Der har ikke været nogen fri markedsmekanisme, fordi der har været så stærk amtslig styring og politisk rationering af grundende. PL har gentagne gange påpeget sammenligningen med den gamle Oswald Helmut vise om at jeg har de sidste 50 tønder land på Sjælland.

Nu er det på tide, at man får gjort det politiske regnskab op, og får frigjort beslutningerne og mulighederne for udstykningen af byggegrunde fra de politisk snærende bånd, således at vi kan få bygget flere nye og energirigtige huse, vel at mærke til priser som almindelige danskere kan være med til at betale, sådan at vi ikke udelukker en hel ny generation fra at blive parcelhusejere. Det er derfor vores opfordring til den kommende regering, at det er af høj prioritet, at der skal ske et overordnet indgreb, således at det ikke er kommunale, kortsigtede hensyn, der bestemmer udbudet, og det kun er udbygningskommuner, der tjener pengene. Det må også være på tide, at man gør op med den ideologisk forkrampede politik, at der skal være kort, f.eks. under en kilometers afstand, til kollektive trafikknudepunkter, såsom togstationer. De mennesker, der vil bo længere fra stationen og ikke vil tage en cykel, men vil bruge en bil på arbejdet, eller til en station, skal også kunne få billigere parcelhusgrunde i yderområder, frem for at skulle deltage i overbudsracet på grunde.

I den overståede valgkamp, har der været fornyet fokus på Ritts 5.000 kroners boliger i København. Der var flere partier, der tilsluttede sig socialdemokraternes ide om, at kommunerne ”naturligvis” skulle have lov til at sælge grundene billigere, sådan at ”almindelige” mennesker kunne bo i byerne, hvor grund- og byggepriserne var drevet op. Men hvad er det egentligt, der sker i den krøllede tankegang? Den indebærer jo, at jord, som en kommune ejer, ikke sælges til en markedspris i frit udbud, men sælges med skjult støtte til en boligform, der i øvrigt er ekstremt lavt beskattet, hvorved andre borgere i byen indirekte påføres et tab.

Vend spejlet og tankegangen, så er det præcis det omvendte, der er sket i alle landets kommuner med ganske få undtagelser, idet man ved at begrænse udbuddet af parcelhusgrunde, har skruet priserne kunstigt op og fået folk til at betale for meget for en grund. Dermed har man afskåret næsten de samme ”almindelige” mennesker fra, at kunne opfylde deres drøm om at få deres eget hus. De huse, der er blevet opført i de seneste år uden ordentlig overordnet styring, kan samfundet og fremtidige generationer nu notere sig, typisk er bygget på for små grunde og med et kvadratmeterantal, der er for lavt til en moderne familie. Samtidig har man opnået det meget tvivlsomme, at husene er opført dårligere og mindre energirigtige, end folk egentligt havde lyst til at bygge. Årsagen var, at samfundet ikke har sørget for, at familiernes ønsker kunne opfyldes, fordi en for stor del af deres disponible købe/byggesum gik til at købe den tidligere landbrugsjord, som kommunen skulle tjene penge på at sælge videre. Dermed har man modsat i Ritt-sagerne profitmaksimeret og givet penge til de andre borgere i kommunen.

Nogle steder har der også været private developer-firmaer, der har været inde og kunne købe op, men det har været et fåtal af steder, hvor dette har kunnet lade sig gøre til lave priser, da alle vidste, at byggegrunde var en overefterspurgt vare. Vores håb er, at de seriøse dele af nybyggeribranchen overlever, selv om de risikerer at tabe på de grunde, de har købt dyrt af f.eks. kommunerne.

Nu kan vi komme i den situation, at kommunerne, fordi de er kommet for sent i gang med udstykningerne og har brug for at få penge i kassen, er tvungne til at sætte priserne ned, og (uha) at konkurrere med hinanden. Baggrunden er naturligvis, at parcelhusmarkedet er uroligt, hvilket også påvirker nybyggeriet, idet færre tør binde an med denne store investering. Dermed kan der startes en nedadgående prisspiral. Så må vi lidt gustent håbe, at prisfaldene påvirker grundvurderingerne næste år, så grundskatterne kan falde i stedet for at stige, som de har gjort i mange år, blandt andet fordi grundene til nybyggeriet steg så voldsomt. Med denne konstatering har PL jo så også sagt, at det er et skørt system, at det politisk har været accepteret, at der har været udstykket for få grunde til at efterkommen den efterspørgsel, der var i mange år. Men se det er en hel anden historie for ih, hvor har det givet mange flere milliarder kroner i skatter. Og hvor er der mange familier, der er blevet holdt væk fra deres drøm om at eje deres eget hus.

Allan Malskær