Mit Hus nr. 1999-04
PL har modtaget mange reaktioner på vores artikel om lys, der forurener. Vi skal fortsat opfordre til, at vi får tilsendt eksempler og problemer.
Miljøminister Svend Auken er af PL blevet opfordret til at få undersøgt forholdene og i anerkendelse af problemstillingen har vi fået besked om, at sagen vil blive fulgt op. Sagen er nu overdraget til Skov- og Naturstyrelsen, der vil undersøge de eksisterende muligheder for at gribe ind overfor de forskellige former for lysforurening gennem nedsættelse af en tværministeriel arbejdsgruppe.
En række organisationer, herunder Dansk Designråd og specielt Lysteknisk Selskab er i gang med projekter, der trækker i en positiv retning. Tillige er der udarbejdet et omfattende materiale, og PL vil deltage i organisationernes kommende arbejde, hvori også f.eks. elektricitetsselskaber deltager. Vi skal gøre opmærksom på, at der findes en del rådgivning at få.