Mit Hus nr. 2010-01

Færre klagesager

I 2009 faldt antallet af klager over byggesager i Byggeriets Ankenævn med 20 procent. Tendensen hænger i høj grad sammen med afmatningen i byggebranchen. På det private kundemarked faldt antallet af klager med 38 procent.
Sidste år modtog Byggeriets Ankenævn 606 sager, hvilket er et væsentligt fald i forhold til året før, hvor 760 kunder klagede over det udførte håndværksarbejde. Tømrer- og murerarbejde er fortsat de fag, der klages mest over efterfulgt af arbejde på vinduer, yderdøre og køkkener.
Geografisk fordeler sagerne sig nogenlunde, som de plejer, i år med 41 procent i hovedstaden og 8 procent i Nordjylland som yderpunkterne.

Kilde: BYG

PL kommentar

PL, der sidder som nævnsmedlemmer i ankenævnene, registrerer også den ovenfor anførte nedgang i antallet af klagesager. Det er på sin vis glædeligt. Samtidig noterer vi os dog, at antallet af sager, der involverer garantifonden er stigende, idet mange af klagesagerne vedrører firmaer, der er gået konkurs. Dette er knap så glædeligt.
Det er for os ret tydeligt, at branchen nu bliver luget ud for mange af de mere eller mindre brådne kar, der for nemt kunne slå sig op som firmaer på, at det var højkonjunktur, der var høj efterspørgsel efter håndværkere, og at forbrugerne stadig kigger meget fokuseret på tilbudspriserne og måske knap så meget på firmaernes faktiske muligheder for at følge op på løfterne. Så ofte blev der lovet mere og bedre arbejde for en lavere pris, end hvad disse firmaer rent faktisk kunne stå inde for.

Lav så de aftaler

På den absolut negative side, ser vi et stigende antal sager, hvor forbrugerne, om man så kan sige, tager fuppen på sig selv, fordi de ikke sørger for at få en skriftlig aftale med en fast pris på arbejdet. Og endnu flere sørger ikke for at holde styr på de ekstraarbejder, som de ender med at bestille. Der er derfor mange, der ender med et slutresultat, der ofte er langt dyrere, end hvad de havde forestillet sig. Og når der ikke er ordentligt styr på aftalerne mellem forbruger og håndværker, så vil ankenævnet kun kunne gå ind og vurdere, hvorvidt den faktiske fakturering står i forhold til det arbejde, der er udført – og altså uden at kunne vurdere de øvrige aftalemæssige forhold. Det duer således ikke at lave mundtlige aftaler på entrepriser på en f.eks. ½ - 1 mio. kr. eller mere, som vi har set flere eksempler på, med mindre man er indstillet på at føre klagesagen i retten i stedet for i ankenævnet. Man skal nemlig huske på, at ankenævnene ikke foretager vidneafhøringer mv. Så uanset hvem, der måtte kunne bevidne, at der mundtligt blev aftalt ditten eller datten, så kan det ikke bruges i ankenævnene.

Betal delvist eller stil sikkerhed

En anden kategori sager, der også havner i garantifonden, er små firmaer, der knækker nakken på grund af forbrugere, der tilbageholder urimeligt høje beløb af entreprisesummerne. En del forbrugere har den opfattelse, at lige så snart man bliver uenige om selv bagateller, så smækkes pengekassen i. Her skal man som forbruger være opmærksom på, at et eventuelt tilbagehold skal stå i rimeligt forhold til det, der er stridens kerne. Det skal stadig være tydeligt, at tilbageholdet skyldes en konkret uenighed og ikke at man har manglende betalingsevne.

Ankenævnet kan på anmodning fra indklagede (firmaet) stille krav om, at der skal stilles sikkerhed for det omdiskuterede beløb for at nævnet vil behandle sagen, men da der typisk går et stykke tid, fra sagen starter, til sagen rent faktisk kan behandles i selve ankenævnet, kan det nå at gøre urimeligt ondt på den lille håndværker, og det kan ingen være tjent med. Det er ikke rimeligt, at håndværkeren skal mangle f.eks. ½ mio. til lønninger mv. i flere måneder, blot fordi man måtte være uenige om nogle fejl og mangler til et par tusinde kroner.

Og selv om PL sidder i nævnene som forbrugerrepræsentanter, så må vi i mange tilfælde desværre konstatere, at når man graver ind til problemets kærne, så er det urimeligt ofte forbrugeren, der er medvirkende til problemet, fordi man ikke har sikret sig et ordentligt aftalegrundlag, og så risikerer man altså, at man ikke får det medhold, man skulle have haft.
Manglende medhold betyder rent økonomisk, at man mister det indbetalte klagegebyr, samt at der ofte tilmed kommer en regning på op til 3.000 kr., der dækker de omkostninger, som nævnet har haft i forbindelse med behandlingen af klagesagen ved syn og skøn.