Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Fordele
Mit Hus
Presse
Kontakt
Sådan gør du...
Udgivet den 30. Marts 2010

Introduktionsskrivelse

Gode grunde til et medlemskab af Parcelhusejernes Landsforening

Idet vi henviser til behagelig kontakt, fremsendes hermed lidt informationer om vores forening. Jeg vedlægger således foreningens vedtægter, indmeldelsesblanket samt seneste nummer af medlemsbladet, Mit Hus.

5 gode grunde til medlemskab

På vores hjemmeside www.parcelhus.dk, under punktet "Informationer om PL", har vi omtalt en lang række af de fordele, der er ved et medlemskab af PL, i detaljer. Nedenfor skal jeg i kort version opremse nogle af disse.

  1. Kollektiv ansvarsforsikringspakke
  2. Juridisk rådgivning til medlemmer og bestyrelse
  3. Fordelsaftaler
  4. Hjemmeside
  5. Medlemsbladet "Mit Hus"

ad 1. Den kollektive ansvarsforsikringspakke er pligtig for medlemsforeningerne og dækker de mest grundlæggende ansvarsområder for en forening og dennes bestyrelse. Pakken omfatter således:

  • Arbejdsskadeforsikring, der dækker lønnet eller ulønnet arbejdskraft, der måtte udføre hverv for grundejerforeningen. Dette kan f.eks. være klipning af græs og hække på foreningens fællesområder eller omdeling af indkaldelser og opkrævninger.
  • Retshjælpsforsikring, der kan give en økonomisk hjælp, såfremt foreningen bliver genstand for en retssag.
  • Kautionsforsikring (underslæbsforsikring), der omfatter forhold, hvor kassereren måtte løbe med kassen.
  • Erhvervsansvarsforsikring, der dækker foreningens ansvar for bl.a. fællesarealer, legepladser mv. Bemærk at forsikringen ikke dækker trampoliner og svømmebassiner.
  • Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring, der dækker bestyrelsens dispositioner under varetagelse af deres hverv.
  • Rådgiveransvarsforsikring, der dog ikke dækker financiel, økonomisk eller byggeteknisk rådgivning.

Det nærmere indhold af den kollektive forsikringspakke kan ses på og downloades fra vores hjemmeside.

Alle begivenheder, der knytter sig til forsikringspakken, kan alene rettes til PL's sekretariat.

ad 2. Såvel bestyrelse som foreningens medlemmer kan få juridisk rådgivning omkring forhold, der er parcelhusejerrelateret. PL hjælper gerne med udformning af breve til myndigheder mv., men påtager sig ikke egentlig sagsførelse.

ad 3. Fordelsaftalemuligheder rummer forskellige elementer og er et område i stadig udvikling. De aktuelle muligheder vil altid fremgå af hjemmesiden under punktet "Fordelsmuligheder". Lige nu omfatter disse:

  • Samarbejdsaftale med Købstædernes Forsikring omkring bedre forsikringer til medlemmernes private husstande.
  • Samarbejdsaftale med Nordisk Radon Måling omkring måling af radon i indeklimaet.
  • Samarbejdsaftale med Nordea omkring favorable vilkår til opsparing og lån til vedligeholdelse af private fællesveje.
  • Samarbejdsaftale med Hartvig Consult, der er et rådgivende ingeniørfirma med speciale på vej- og kloakområdet.
  • PL-Service, der er vores eget non-profit servicetilbud til foreninger om aflastning for nogle af de mere trivielle, kedsommelige og frem for alt tidskrævende arbejdsopgaver, der følger med bestyrelsesarbejdet. Bl.a. tilbyder vi at varetage opkrævninger, rykkerprocedure, diverse udsendelser, labels, medlemslister, fotokopieringsopgaver med mere.

ad 4. Alle medlemsforeninger i PL har mulighed for at designe og styre deres egen foreningshjemmeside på PL's intranetportal. Systemet inkluderer foreningens mulighed for at administrere egne medlemmer.

ad 5. Alle medlemmer i PL får tilsendt medlemsbladet, Mit Hus, til deres postadresse fire gange årligt. Der er ikke nogen fast udgivelsesfrekvens. Bladet har et højaktuelt indhold af parcelhusejerrelaterede artikler.

Ønsker jeres forening at ansøge om medlemskab, skal jeg venligst bede om at få indmeldelsesblanketten retur i underskrevet stand.

Bemærk venligst, at PL - for at beskytte eksisterende medlemsforeninger - tager forbehold for sager, der kan henføres til forhold, der har været til stede forud for medlemskabets etablering. Forsikringspakken dækker således ikke sager, forventelige sager eller problemstillinger, der er opstået eller der har været kendskab til før indmeldelsestidspunktet.

Med venlig hilsen

Parcelhusejernes Landsforening

Udgivet i Organisation tagget med medlemskab indmeldelse
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...