Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Fordele
Mit Hus
Presse
Kontakt
Sådan gør du...
Udgivet den 29. Marts 2010

Mit Hus nr. 1 2008

31. august 2008 !

Denne dato er skæbnedagen for en lang række olietanke, og det, som du skal spørge dig selv om allerede nu, er, om din olietank også forsikringsdækket efter denne dato, hvis uheldet er ude?

Som vi tidligere gjorde opmærksom på i forbindelse med, at de nye forældelsesregler blev vedtaget, holder ingen ting evigt heller ikke fritstående olietanke.
PL skal derfor anbefale, at I så hurtigt som muligt får undersøgt, om jeres olietank er en af de tanke, der skal udskiftes/tages ud af drift inden den 31. august 2008.
Det kan let udvikle sig til et økonomisk mareridt, hvis der sker olieudslip, og der ikke er forsikringsdækning.
Hvis jeres olietank er en af de tanke, der ikke er lovlige efter den 31. august, kan PL kun anbefale, at man så hurtigt som muligt kontakter en håndværker med henblik på udskiftning, da det ikke kan udelukkes, at der vil opstå leveringstid på levering og udskiftning af tanke op til tidsfristens udløb.

Hvilke tanke er “dømt ude”?

Nedenfor er angivet hvilke tanke, der snart bliver ulovlige jf. Bekendtgørelse nr. 729 af 14/09/2007 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.
§ 43. Ejeren skal sikre, at overjordiske ståltanke under 6.000 liter sløjfes inden for følgende sløjfningsterminer:

  1. Tanke, som er typegodkendt med indvendig korrosionsbeskyttelse ved belægning eller offeranode, skal sløjfes senest 40 år efter fabrikationsåret.
  2. Øvrige tanke skal sløjfes senest 30 år efter fabrikationsåret.
  3. Tanke, hvis fabrikationsår ikke kendes eller kan fastlægges, skal sløjfes senest den 31. august 2008.

Stk. 2. Ejeren skal sikre, at overjordiske enkeltvæggede tanke af plast eller overjordiske tanke af andet materiale end stål under 6.000 liter sløjfes senest 25 år efter fabrikationsåret.
Stk. 3. Ejeren skal sikre, at overjordiske dobbeltvæggede tanke af plast under 6.000 liter, uanset stk. 2, sløjfes senest 40 år efter fabrikationsåret.
Stk. 4. Ejeren skal sikre, at overjordiske enkeltvæggede tanke af plast under 6.000 liter, hvis fabrikationsår ikke kendes eller kan fastlægges, sløjfes senest den 31. august 2008.
Stk. 5. Ejeren skal sikre, at tanke, som den 1. september 2005 overskrider aldersgrænsen i stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, eller overskrider denne inden den 31. august 2008, sløjfes senest den 31. august 2008.
§ 45. Ejeren skal sikre, at nedgravede kugleformede olietanke af polyethylen produceret af firmaet AJVA-PLAST A/S sløjfes senest 20 år efter nedgravningen".

Udgivet i Mit Hus 2008-01 tagget med Olietank
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...