Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Persondatabeskyttelse
Fordele
Mit Hus
Leder-artikler Mit Hus 2010-
Mit Hus 2024
Mit Hus 2023
Mit Hus - Ældre årgange
Abonnement
Adresseændringer
Annoncering
Copyright
Uopfordret materiale
Presse
Kontakt
Bliv medlem
Udgivet den 11. Maj 2015

 Mit Hus nr. 2015-01

(leder)

"Ih, hvor vi kan"... når andre bare betaler regningen

Det har været valgtid i lang tid nu og allehånde rygter og angreb florerer. Jeg synes ikke, at jeg vil bidrage til mudderkastning, men vil prøve at holde fast på det, som PL også står for, nemlig: At arbejde for bortfald af særbeskatning af boligen og sikring af de fælles interesser, som ejere og grundejerforeninger har.
Når der står et valg for døren, så er det en opgave for den enkelte borger at se på de samlede ideer, de forskellige partier står for, og så naturligvis lade dette afspejle sig i en samlet vurdering af, hvor man skal sætte sit kryds. Min opgave er, at prøve at gøre vores medlemmer opmærksom på de særlige forhold, der er på det boligpolitiske område.

Uhyggelig læsning

En gennemgang af de sidste fire – for den sags skyld otte års – udvikling i skævbeskatningen af parcelhuse er faktisk en ret så uhyggelig læsning. PL har påpeget og fået ændret nogle forhold, men den overordnede tendens er stadig øgede byrder på den ejerboligform, som vi godt kan lide. Boligbeskatningen kan vi flygte fra, ligesom man kan, når man køber varer i udlandet eller på andre måder undgår beskatning. Her er svaret fra PL klart, at ønsker man at beskatte det at bo i eget hus, så kan man ligeså godt også beskatte det at bo i lejeboliger. Dermed mener jeg, at, når man ikke vil tage skatteindtægterne som lønskat eller virksomhedsskat af hensyn til konkurrence med udlandet og EU-regler, så må man også udvide grundlaget for beskatning for det at bo og forbrugsafgifter.

Vi taler - du betaler

De seneste år har også budt på et uacceptabelt stort antal politiske løsninger, hvor vi oplever det således, at politikere slår sig på brystet over at have lavet én eller anden – sikkert helt nødvendig – reform. Man kan sige, at de har bestilt musikken, men regningen betaler de ikke over Finansloven, som de ellers burde. Abekatten smides videre ned igennem systemet – gennem f.eks. kommuner og forsyningsselskaber – hvorefter regningen i skævvredet form rammer forbrugerne. Sjovt nok er det næsten altid sådan, at der lige undervejs bliver plads til at det naturligvis er ejerboligerne, der skal betale en andel, der er større end for virksomheder og lejere. Uden at man har taget det overordnede politiske ansvar for regningen, har man ladet det være endnu relativt dyrere at bo i egen bolig. Se f.eks. PSO-aftalen (side 23) og artiklen ”Vandet hadegave” (side 26).
I bund og grund er løsninger med grønne områder og klima samfundsopgaver. Men så er det også rimeligt, at det er samfundet, der løfter i samlet flok i stedet for, at man segmenterer borgerne og lader nogle betale mere end andre.
I en valgsituation håber jeg også, at vores medlemmer vil tage hele problemstilling omkring grundskatter og ejendomsvurderinger med ind i deres betragtninger. Det er fuldstændigt grotesk – som vi har påpeget et utal af gange – at man – som et af de eneste lande – opretholder et misundelsesprincip og derfor på et højt niveau beskatter det, at nogle af os ejer jord og ejendom selv. Ja, det gør vi jo egentlig heller ikke, idet man typisk starter med at eje 10% af sin ejendom og resten er lån. Men som et af de eneste områder, har vi ”formuebeskatning” af hele ejendommen uden fradrag af den gæld, der ellers er. Det vil sige, at du årligt også betaler 1% i ejendomsværdiskat af husets belånte værdi samt op til 3,4% af grundens værdi uden nogen fradragsret i personskatten. Men det er der selvfølgelig kun 55% af befolkningen, der gør, og der er beløbsmæssigt meget stor forskel på land og by.

Lav så den boskat

PL har derfor foreslået, at skal der endelig være en skat på det at bo, så skal det gælde alle boligformer og som fast pris i stedet for %-skatter, som man ikke kan forholde sig til.
På de næste sider er der et indlæg i debatten omkring ”Udkants-Danmark”, og det følger vi op på i de kommende numre.
Men husk at stemme uanset din politiske observans. Vores råd er dog at se på fakta i stedet for valgflæsk og mudderkastning.

Udgivet i MH Leder tagget med leder
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...