Mit hus nr. 2 2008

Sensommer og efterår i parcelhuset

De lange lyse aftener går langsomt på held, men der er stadig gode muligheder for, at checke og udbedre eventuelle problemområder ved parcelhuset. På denne årstid kan vejret være alt fra højsommer til efterårsagtige tilstande. Så der kan både males med træbeskyttelse og fjernes blade i tagrender mv., ligesom træet til brændeovnen kan købes ind eller kløves og stables.
Der er nogle forhold som bør checkes i sensommeren:

Træbeskyttelse

Afskallet maling/træbeskyttelse af træværk - se efter vindues- og dørpartier. Slib eventuelt ned og påfør en træbeskyttelsesgrunder og derefter den egentlige træbeskyttelse. Du skal være klar over, at sort træbeskyttelse suger mere varme til sig end andre farver, hvorved træværk malet med sort træbeskyttelse har lettere ved - desværre - at skabe revnedannelser i træværket. Det er ikke så godt, fordi revner og sprækker danne grobund for, at svampe får flere "angrebssteder" i træværket. Vær meget opmærksom på udragende remender på huset. De skal i særlig grad "plejes" og smøres grundigt ind i træbeskyttelse, hvorefter de bør indkapsles med mulighed for ventilation. Endestykker af træ suger 50-60 gange mere væde til sig end et lige stykke træ.
Generelt bør husets udvendige træværk gås efter med en lille kniv. Går kniven let ind i træet er det nedbrudt af svampe og træet bør hurtigst muligt udskiftes, fordi svamp breder sig - nogle gange meget hurtigt, afhængig af arten på svampen - andre gange først over flere år, men fælles gælder, at træets bæreevne er nedbrudt og det kan få alvorlige konsekvenser for husets stabilitet og for beboerne sundhedsmæssige tilstand.

Skjolder

De høje temperaturer om sommeren giver også gode muligheder for malerarbejde inde i huset, fordi malinger tørrer hurtigere og trænger bedre ind, de steder hvorpå der males. Når man er i gang med at ordne det ene eller andet rum i huset, bør man se efter om der misfarvninger på loftet på grund af vandpåvirkninger. Det er i givet fald et sikkert tegn på, at der er utætheder i husets tagbelægning og/eller at skorstenen kondenserer på grund af en for lav temperatur i vinterens løb. Et problem mange husejere med naturgas, der er tilsluttet den eksisterende skorsten oprindeligt for opvarmning med olie, har været udsat for. Skorstenen bliver drivvåd og vand løber ned og kan ødelægge omkringliggende spær og lægter samt vise sig med skjolder på loftet - set fra inde i huset. Løsningen består i et nyt skorstensrør evt. placeret inde i den oprindelige skorsten.

Alger

Tiden er ideel til at fjerne algevækster og mos på tagbelægninger, så regnvand uhindret kan komme ned i tagrenderne. Har husets tag en "arbejdsvenlig" hældningsgrad, kan man på helt varme og tørre dage selv bevæge sig op på taget og feje de værste aflejringer væk med en stiv kost. Er der tale om massive angreb af alger og mos er det en god ide, at lade fagfolk afrense taget og - afhængig af tagbelægningen - male det efterfølgende. Dels vil disse belægninger ikke i flere år fremefter suge væde til sig og ødelægge underliggende træværk, dels vil taget holde i endnu flere år.

Tagpap

Er der tagpapbelægninger på fx udhuse, garager og carporte, er tiden også moden til at se efter om der måtte være revner og sprækker. Det øverste slidlag bør udskiftes omkring hvert 10. år. Men gå aldrig op på disse tage på varme solskinsdage, fordi tagpap virker som den bløde asfalt på vejene. Det underliggende klæbemiddel er blødt og man kan gøre ubodelig skade på taget. Gør det om morgenen eller sent på dagen.

Uønskede husdyr

Det er også tid til at forebygge, så mus og eventuelt rotter ikke ved efterårets komme, ikke sådan uden videre kan komme ind i boligen. Er udluftningsriste i husets fundament hele og tætte. Er der mellem fugerne kradset ud i hver anden eller tredje fuge for at skabe ventilation til selve bygningskonstruktionen, er den en god ide at klippe passende størrelser af metaltrådnet ud og stoppe dem et lille stykke ind i hver udkradset fuge. Herved hindres det, at mus og ved lidt større åbninger - rotter - kan komme på besøg under husets gulve, i vægge, mv. Disse gnavere kan forvolde meget stor skade på huset, herunder være årsag til brandskader fra husets elektriske installationer.

Murbier?

Er der i opmuringen af dit hus anvendt bakkemørtel (den mest udbredte mørtel i Danmark) bør du checke om der er angreb af murbier i mørtelfugerne. Hvis det er tilfældet bør du selv udkradse angrebne fuger og omfuge eller lade en murer stå for dette arbejde. Hvis fugerne nedbrydes kan det få alvorlige skademæssige konsekvenser.

Luft og lys mod svamp

Fik du ikke i foråret skabt lys og luft omkring huset i form af, at du fjernede store træer og buske eller anden beplantning i nærheden af huset eller voksende direkte op ad huset? Hvis ikke, så gå i gang nu. Måske bor du i en kommune, hvor opgrabninger er en gratis ydelse. Benyt dig af det og fjern alle hindringer for, at huset kan ånde, få tilført luft og sol (tørre ud). Så undgår du også angreb af svampe, herunder udvikling af skimmelsvampe. Lad husets fundament vise sig i mindst med 8-10 centimeter. Fundamentet må ikke til tildækkes af jord eller beplantninger.

Pudsreparationer

Er dit hus pudset udvendigt og er pudslaget faldet af, er årstiden også ideel til at få foretaget de nødvendige reparationer heraf inden vintertiden nærmer sig, hvor frost kan gøre endnu større skade. Mange pudsede huse har problemer med, at pudsen ikke vil sidde rigtigt fast på murværket. Det skyldes fugtpåvirkninger både inde- og udefra eller med andre ord, at isoleringsgraden ikke optimal.

Efterår

Nu har sommeren indledt sin retræte og vi skal igen se frem til, at det bliver mørkere og mørkere. Forhåbentlig nåede du, mens lyset og varmen var der i sommerens løb, at forberede dit hus på den lidt mere barske tid som venter i efterårs- og vintermånederne.
Danmark er et land, hvor der kan være mere store temperaturforskelle mellem sommertemperaturer og vintertemperaturer. Det veksler i visse år mellem minus 20 grader kuldegrader og til plus 30-35 graders varme. Spænd på over 50 grader. Tænk på, hvad byggematerialer skal kunne håndtere af temperaturforskelle, og at de samtidig skal kunne modstå nedbør og storme. Naturens er i sig selv destruktiv. Den nedbryder stort set alt, men den kan hindres i det gennem vor omtanke og lyst til at vedligeholde og reparere.
Som husejere giver efteråret os anledning til at checke følgende:

Radiatorer

Er der tilstrækkeligt med vand på husets kedel-/radiatorsystem. Ellers skal der påfyldes vand, så anlægget ikke ødelægges. Udluft radiatorerne efter vandpåfyldningen, så varmen rigtigt kan komme rundt i radiatorerne. Det giver også en bedre brændselsøkonomi.

Fyr

Tiden er også moden til at vurdere om fyret bør checkes inden vinteren sætter ind. Det er ofte skæbnens ironi, at fyr og kedler driller allermest i de mest kolde dage af året. Fyrenheder går sjældent i stykker, når det passer os bedst, nemlig i sommermånederne. Er der ting, som ikke fungere som forventet, er det sikkert en god ide, at lade en fagmand kigge på det - måske er det en god ide at få det gamle fyr skiftet ud med et moderne og energivenligt.

Brændeovn

Hvis du har en brændeovn, skal du alene ikke tænke på, at du i efterårs/vinterperioden kun må anvende helt tørt træ i ovnen, men også at selve brændeovnen skal være funktionsdygtig og lovlig. Hvert år opstår der rigtig mange brandskader i huse på grund af brændeovne, primært fordi husejerne lader syv og fem være lige. Man skal være helt sikker på, at skorstenen har det rigtige aftræk, at de dele, som indgår i brændeovnen er intakte og brugbare, at ovnen er renset (bør renses ca. hver anden gang den anvendes), at ovnen er tæt. Og husk, at det er direkte sundhedsskadeligt at fyre med trykimprægneret træ, mælkekartoner, plastic og husholdningsaffald. Hvis røgen fra din nabos skorsten ikke er klar/usynlig eller nærmest hvid, bør du tage kontakt med vedkommende, fordi noget i så fald er galt med vedkommendes brændeovn eller det, der afbrændes. Det er også jer som naboer, det går ud over - rent sundhedsmæssigt. Vær i øvrigt opmærksom på, hvad der stilles ovenpå brændeovnen. Mange vælger åbenbart at placere lysestager med stearinlys. Det giver med sikkerhed betydelige sodskader i boligen og fare for ildebrande.

Stormvejr i vente

Tænk også på de mulige storme eller kraftige vindstød, som hører efteråret til. Har du store grene fra træer og buske som er tæt på huset eller har du endnu ikke fældet de store træer, som hører til i skoven, bør du tænke på, hvad der kan ske med dit hus, hvis stormene raser. Hel- eller halvrådne træer er direkte farlige for personer og dit hus, hvis de vælter. Store træer bør helt fjernes, fordi de dels kan skade husets fundament, dels løfte vandstik- og kloakledninger og så er de årsag til mos- og algebelægninger på tage og i græsplæner.

Trægulve

Træ er et bevægeligt materiale, som ånder. Det vil sige, at det udvider sig og trækker sig sammen afhængig af varme, kulde og fugt. Når huset efter en vinterperiode er blevet rigtig gennemvarmet og yderligere bliver det i den varme sommerperiode, vil træet trække sig sammen. Når så efteråret nærmer sig, med lavere varmegrader, megen nedbør og fugt generelt, vil træværk udvide sig. Dette gælder alt træværk også i trægulve. I efterårsperioder ophører ofte de knirkelyde i gulve, som var til stede i sommerens løb. Det er helt naturligt.

Tagrender

Efteråret er tiden, hvor blade falder af træer og buske. Disse visne blade gør ikke megen skade i græsplænen, medmindre bladene ligger i store bunker, så græsset slet ikke kan "ånde" (så opstår der mosdannelser). Derimod er det temmelig sikkert, at en del af de visne blade ved vindens kraft flyver op i husets tagrender og hindrer både regnvand og - senere - sne i, at komme ned/hen til tagnedløbene, som måske også er tilstoppet af visne blade. Tagrenderne bør derfor renses - måske flere gange - i løbet af efteråret. På med gummihandskerne og brug "klør fem" eller køb en specielt rensejern i byggemarkeder. Tag noget solidt fodtøj på inden stigen betrædes. Træsko og stiger er en dårlig kombination.

Skadedyr

Mus og rotter skal man være opmærksomme på i denne årstid. De vil meget gerne finde lune steder i huset inden vinterperioden sætter ind, gerne under gulve eller inde i vægge. Disse dyr kan forvolde store skader i husets elektriske installationer, ja ligefrem være årsag til kortslutningsskader og ildebrande. Gør det derfor svært for dem at komme ind i huset. Hvis det er muligt så læg muse- og rottegift langs husets fundament, men udsæt ikke børn eller egne kæledyr for risikoen for, at de spiser det. Forsyn husets ventilationshuller i murværket - de udkradsede fuger - med små metalgitre, så mus og rotter ikke sådan uden videre kan komme ind under husets gulve og derfra videre ind i skillevægge. Ventilationen til huset må naturligvis ikke hindres. Læg også muse- og rottegift op på loftet - fx på gangbroen i loftets midte. Pas i øvrigt på med åbne døre og vinduer. Det er også gode indgangsveje især for mus.