Mit Hus nr. 2 2008
(Leder)
Fritid/ferie og så sommer, - hvornår er det lige, at vi har mere tid til at nyde vores valg af boligform? Huset og haven nydes og bruges rigtig meget af os husejerfamilierne, når det er sommer, og vi har fri. Ja, det er vel nu, vi har det største "afkast", som det ville blive kaldt, hvis alt skulle gøres op i økonomi, hvilket det så absolut ikke skal.
Næsten som en konstant tilstedeværende faktor, popper den dårlige samvittighed op over de opgaver, som man "burde" få løst, - eller måske endog får løst, men det kan ofte kombineres med det rekreative, der trods alt bør være i højsædet. Nogen taler endog om glæden ved at "arbejde for en selv", at det, man laver er en fordel/værdi, som også er ens eget, selv om det jo også kan være en sur pligt og man må være sin egen vicevært/håndværker. Omkostningerne for at kunne nyde sit eget, er så absolut høje, men i stedet for at ærgre sig over det ene eller det andet, så skal der også være tid til, at man nyder, at man har "turdet turde", - det at have opfyldt et af sine store ønsker, her i livet nemlig at eje sit eget hus og have.
Prisen for at eje sit eget, er ikke bare tung økonomisk og skattemæssigt, men der er desværre mange usikkerheder omkring ikke bare dette, men også lovændringer, privatisering af offentlige opgaver/udgifter og løbende driftsudgifter. Her burde det være således, at det danske samfundssystem og politikerne havde lidt pli eller endog respekterede, at der er nogen, der kan klare sig selv. Men desværre nej, der er konstante risikoer ved at eje sit eget. Og så kan man mene, at en ting er udviklinger, der kommer udefra såsom renter og energipriser. Ok, men vi burde da kunne slippe for nye eller forhøjede afgifter og økonomiske pligter, der kommer snigende ind på os, der ejer vort eget! Men nej desværre, må jeg konstatere.
Årsagen kan være, at det er for let, og det føles mere politisk korrekt, at lade os boligejere betale markant mere end i andre boligformer. Der er for få der "stemmer med fødderne" overfor de politikere, der så igen ikke oplever, at få fordele nok ved at hjælpe os. Det pres, der er for at få marginalskatterne sat ned, vil nogle garanteret prøve at få tørret af på specielt os boligejere. Så det gælder om at få denne onde cirkel brudt, så det kan mærkes politisk hver gang, at politikere overvejer at ramme os urimeligt.
Naturligvis er PL med til at sikre, at dine interesser bliver varetaget, således at vi, der har valgt at tage en større risiko end andre, også har vores organisation, der med sin stadig stigende styrke sikrer, at vi bliver hørt. Men jeg tror ikke det er nok og jeg efterlyser derfor flere, der deltager i samfundsdebatten for at vise, at der er andre løsninger.
Landsformand Allan Malskær