Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Fordele
Mit Hus
Presse
Kontakt
Sådan gør du...
Udgivet den 29. Marts 2010

Mit hus nr. 3 2008

Huskøbere og forurenede grunde

Som huskøber er der visse forhold, som man bør være opmærksom på, hvis man ikke vil risikere at få en forskrækkelse, når man efter et køb opdager, at ejendommen er forurenet.
Mange tror, at de er beskyttet af diverse tiltag såsom tilstandsrapporter, energimærkninger og forsikringer.
Virkeligheden kan i midlertidigt vise sig at være en noget anden, hvis der på ejendommen efterfølgende konstateres en forurening.
Hvis sælger er bekendt med, at ejendommen er forurenet, er det hans pligt at oplyse køber herom - så man handler ud fra en fælles erkendelse og viden. Hvis sælger ikke oplyser om et sådant kendt forhold, er han juridisk i "ond tro".
Hvis forureningen er kendt, er denne registreret i de offentlige arkiver; ejendommen og dens forurening bliver "kortlagt", hvilket vil fremgå af tingbogsattester og af det centrale OIS-register.
Problemet opstår, når sælger ikke er bekendt med en eventuel forurening - for desværre er ikke alle forureninger kortlagt/opdaget, og kan derfor ligge som tikkende bombe under den nye ejer.
Det er derfor en god ide at følge nedenstående simple råd:
1. Check ejendommen på www.ois.dk Her kan man se, om ejendommen er kortlagt og i givet fald med oplysninger om forureningens karakter og udbredelse.
2. Check ejendommens historik:

  • Er der, eller har der været, oliefyr?
  • Er der, eller har der været, fritstående eller nedgravede olietanke.
  • Er olietanken lovlig (og hvor længe) og er eventuelle tidligere olietanke lovligt afmeldt/fjernet?
  • Har der været drevet virksomhed på ejendommen - og kan denne tænkes at have forurenet omgivelserne?

3. Afhængig af dine svar på punkt 1 og 2, kan det være nødvendigt at få lavet en forureningsundersøgelse af ejendommen.

En olieforurening kan være en meget dyr overraskelse - som man derfor bør anstrenge sig for at undgå. Er forureningen spredt ind under bygninger og anlæg, kan det koste millioner til oprensning og eventuelle afværge foranstaltninger, som man kan blive påbudt at gennemføre, hvis forureningen er til fare for grundvandsinteresser eller sundhed. En forurenet ejendom kan blive belagt med restriktioner med hensyn til anvendelsen og vil i praksis være svær at belåne.
Ovennævnte råd er udarbejdet i samarbejde med Cleanfield, www.cleanfield.com der er specialist i biologisk oprensning af olieforureninger. De og andre specialister kan man kontakte i forbindelse med ejerskifte og udarbejdelse af tilstandsrapport - så begge parter i handelen kender de økonomiske konsekvenser en eventuel forurening kan have.

HUSK - de nye regler for olietanke, læs i Mit Hus nr. 2/2008

Udgivet i Mit Hus 2008-03 tagget med forurening Olietank
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...