Mit Hus nr. 2011-01
I princippet er det ejeren af den vej, hvor vejhullet er, at er ansvarlig for de skader, som bilister og cyklister pådrager sig ved at køre i hullet. Men så er der det rent bevismæssige problem.
Bevisbyrden ligger hos den skadelidte, og det kan være svært at dokumentere, at vejejeren/vejmyndigheden ikke har opfyldt sin pligt. Ejeren af vejen skal nemlig for det første skal have været vidende om hullet i vejen, og for det andet ikke have sørget for at få det repareret inden for en rimelig tid. Desuden skal man kunne bevise, at skaden på bilen/cyklen stammer fra det konkrete hul i vejen.
Det, som vil kunne hjælpe dig, er en fotografering af hullet i vejen, foto af skaden på bilen og meget gerne eventuelle vidneudsagn, som vil kunne bruges i en evt. senere retssag. For at kunne dokumenter dag og størrelse af hul, kan man med fordel lægge en dagsaktuel avis ved siden af hullet, således at avisen kan bruges dels til at dokumentere dagen og dels at størrelsen af avisen kan tjene som reference om hullets størrelse.
Som bilist har man pligt til at køre efter forholdene, og hvis vejen åbenlyst er i dårlig stand, har man pligt til at sætte hastigheden ned. Med andre ord skal man køre efter forholdene. Hvis man i stedet drøner af sted på en tydeligvis dårlig strækning og derved får ødelagt sin bil, så er det selvfølgelig meget svært at gøre et krav gældende over for vejens ejer.
Har man en kaskoforsikring, er man umiddelbart bedst stillet, fordi den normalt vil dække skaden på køretøjet - minus hvad der måtte være af selvrisiko. Forsikringsselskabet vil så forsøge at få refunderet udgiften fra vejmyndigheden/vejejeren.
Har man ikke en kaskoforsikring, må man forsøge at gøre krav gældende direkte over for vejmyndigheden med alt, hvad det medfører af bevisbyrde og evt. via civilt søgsmål. Her vil det nok være en god ide først at afklare, om omkostningerne ved skaden står i forhold til det besvær og den risiko for at tabe, der er ved at tage en tur igennem retssystemet.