Mit Hus nr. 2011-01

Leder

Mit hus lever længere end mig, men HUSET har ingen penge selv!

Ja, mit hus har ingen penge, det lever længere end os, men ikke kun fordi det ikke har pengesorger og bliver vedligeholdt.

Derfor et OBS til alle de, der mener, at der overhovedet skal være grund-skat, ejendomsværdi-skat, tinglysnings-afgift, boligværdistignings-skat, privatvejs- udgift m. v.

Husk lige, at huset kan ikke selv betale. Derfor er der ikke tale om en skat på en bygning eller en grund! Det er en indkomstskat/brugerafgift, som kun en del af befolkningen skal betale ud af deres indkomst. Ja, det ikke engang en formueskat! For så kunne man trække gælden fra først, og altså skulle man ikke betale skat af den del af ejendommen, som man har belånt.

Det gør vi boligejere, kære misundelige og eller kreative mennesker, der vil have mere i skatter fra os. Ja, vi betaler - oven i de højeste personlige skatter i verden på vores indkomst - også for husets skatter, som forbrugsafgifter.

Men det er kun knapt 60 % af befolkningen, der betaler en ekstra skat for noget så basalt, som at have et sted at bo! En bo-skat, ja, nogen gange føles det næsten som skat på at være ryger, ”sæt afgiften op på de der mærkelige folk, der ryger, så holder de nok op!” Er det en for kraftig karikatur af behandlingen af de, der vil bo i deres eget?

Ikke en ”tudekiks”

Nej, den holder, vil jeg postulere, for der er faktisk 20 % yderligere af befolkningen, der aldrig får realisteret deres drøm, der kommer til at holde op/er holdt op med at håbe på, at få deres egen bolig, selv om de gerne ville. Enten fordi de ikke tør tage risikoen ved at købe, eller fordi de ikke har råd til at betale så meget for at bo, selv om det er deres drøm. Rygere kan smugle eller købe røg i udlandet, men det er godt nok svært at have huset med i bagagerummet.

Og nej, det er ikke for at få en ”tudekiks”, at jeg strammer dette billede, men for endnu engang at påpege, at det er en ekstrem forskelsbehandling, som ejerboligen udsættes for. Men igen, - det er ikke HUSET, men familien, der bor i huset, der skal betale samt tage risikoen.

Huset producerer ikke noget fysik og håndgribeligt som sådan, men alligevel er der en forbrugsafgift på ydelsen ”at bo i huset”. Spøjst er det så også, at bo-afgiften er så den samme, uanset om der bor 0 eller 10 personer i huset. Og så kommer det abstrakte og surrealistiske, at fordi ét hus og én grund er dyrere end et andet, så koster de samme kvadratmeter mere i skatter, når de forbruges! Forstå det dem, der kan.

Læg gerne en skat på en boligydelse, hvis man politisk og af konkurrencemæssige årsager ikke vil lægge for meget på den private indkomst, og det forbrug folk kan ”flygte fra”. Men så fjern eller reducer diskrimineringen af os, der bor i vores egen bolig.

Man lægger jo heller ikke skat på vandrørene, men på vandforbruget. Ikke en skat på de elektriske apparater, men på strømforbruget. Ikke på gasfyret, men energiforbruget. Ligesom vi alle betaler for den elektriciteten, for det vand, for den varme, som vi bruger, så skal vi vel alle betale for at bo?

Men her kommer reaktionen så politisk. Føj dog for en tanke. Man lægger jo heller ikke en skat på dem, der ikke ryger eller drikker vel? Så skat på værdien af en andelsbolig eller en lejebolig - skam dig! Men nej, det gør jeg så ikke.

At sige andet er forstokkethed omkring at beskatte os, der bor i vort eget. De skatteskruer plejer ”vi” at bruge, og det bliver ”vi” ved med – lige en tand mere. Sådan plejer skatterne at være, så det er lettest at blive ved med det.

Men kære politikere og andre. Var det ikke en ide at prøve tænke anderledes. Lad flere danskere få deres drøm opfyldt om at eje deres egen bolig. Vi skal nok være med til at betale vores del, men lad være med at skabe usikkerhed, når der med lys og lygte søges efter yderligere indtægter til stats- og kommunekasserne.