Mit hus nr. 4 2008
Ulykker og erstatningsansvar på legepladser
Af Kim Voigt Juhlin
Legepladser, godt vejr og glade børn, sådan er der mange, der ser billedet for sig. Desværre er dette ikke altid virkeligheden. Legepladser er også rammen omkring ulykker og endda tragiske dødsfald.
Statens Institut for Folkesundhed kender ulykkes- og dødstal på blandt andet legepladser. Instituttet skelner ikke mellem ulykker på offentlige og private legepladser.
De seneste tal for dødsfald på legepladser er fra oktober 2008 og dækker perioden 2000 til og med 2005. I denne periode har man registreret 3 dødsfald på legepladser for børn i alderen nul til fjorten år.
De tre dødsfald skete så forskellige steder som på en legeplads i et forlystelses /parkområde, en legeplads ved en institution og en legeplads i et boligområde.
De tragiske omstændigheder var forskellige, men alle tre dødsfald skyldtes kvælning. I det ene tilfælde blev barnet hængt i sin egen frakkekrave på et legeredskab, og i det andet tilfælde fik barnet hovedet i klemme mellem det øverste vægbræt og en af de bærende taglægter. Det sidste tilfælde skyldtes kvælning i sand i en sandkasse og skete, mens man var ved at udskifte sandet i sandkassen.
I perioden 1975 til 2000 blev der registret 10 dødsfald på legepladser. Årsagerne fremgår af rapporten Børneulykker i Danmark, som Statens Institut for Folkesundhed, Center for ulykkesforskning udgav september 2006 og fordeler sig således:
De ti dødsfald skyldtes alle kvælning og tre døde af kvælning i en gyngesnor, tre i snore fra anorakker eller flyverdragter, to kvaltes i klatrestativer, en i en kælkesnor og en i en jakke.
Ud over de mest tragiske ulykker, dødsulykkerne, sker der mange ulykker på legepladser. Af rapporten fremgår, at der årligt er 14.000 skadestuebesøg, som følge af ulykker på legepladser, og i 700 tilfælde fører skadestuebesøget til en indlæggelse for barnet. De 14.000 ulykker fordelte sig i gennemsnit med 4200 ulykker på legepladser i boligområder, 8300 på legepladser i daginstitutioner og 1300 på legepladser i forlystelsesparker mv.
Flere og flere kommuner vælger at udlægge alle veje i boligområder til private veje. Med private veje følger ofte også tilhørende grønne områder og legepladser.
Når en tidligere offentlig vej eller plads overgår til privat vej, står grundejeren og grundejerforeningen ikke kun med et økonomisk ansvar. Det juridiske ansvar følger også med.
Formanden for Parcelhusejernes Landsforening Allan Malskær ser således på det:
"Kommunerne vælger i stigende omfang også at udlægge de tidligere grønne fællesområder til privat pasning i forbindelse med udstykninger. Nogle kommuner udstykker endda selv og tjener på grundene, samtidig betinger man sig, at 10 % skal udlægges til grønne arealer. Vedligeholdelsen af de grønne arealer med tilhørende legepladser er så et anliggende for grundejerforeningen. Men de kan ikke aflåse legepladsen eller på anden måde begrænse adgangen. Så legepladsen bliver også til glæde for eksempelvis de kommunale dagplejemødre."
Det er Allan Malskærs oplevelse, at der overhovedet ikke gives nogen vejledning. Det går efter modellen, her har du et ansvar, og så må du selv finde ud af det. Og, lyder det, husk nu, at der ikke er nogen af de forsikringer, du har som privatperson eller på dit parcelhus, der dækker dette ansvar.
Om der gives vejledning til de enkelte grundejerforeninger afhænger af den enkelte kommune. De fleste kommuner kunne ikke specifikt besvare spørgsmålet herom, men eksempelvis afdelingsleder, Allan Lyng Hansen fra Drift- og Anlægsafdelingen i Ikast-Brande Kommune besvarede spørgsmålet således:
"Der er ikke fra kommunens side gjort noget særlig for at informere grundejerne om erstatningsansvar som følge af manglende vedligeholdelse."
At det ikke kun er formanden for Parcelhusejernes Landsforening, der mener, at der kan være et problem med legepladserne, understøttes fra flere sider.
Tilbage i slutningen af 2006 kunne man i DK Nyt læse: "Ca. 15.000 legepladser er kommunale. Regeringen har afsat et beløb på 15 mio. kr. om året til at forbedre sikkerheden på landets ca. 15.000 kommunale legepladser.
Pengene skal bruges dels til at udarbejde legeplads-politikker (man regner med at en tredjedel af kommunerne i dag har en legepladspolitik), dels til jævnlige tilsyn og endelig til risikovurderinger i forbindelse med kommunens tilsyn.
Det hedder videre:
De fleste af de 15 årlige millioner går til tilsyn med risikovurderinger, som alene er vurderet til at koste 11,6 mio. kr. om året."
At det ikke kun er offentlige legepladser, der har problemer, kunne man læse i Fyns Amtsavis, der den 5. oktober.
I 2007 bragte man et interview med driftsplanlægger Lisbeth Østergaard fra Faaborg-Midtfyn Kommune.
Det centrale i interviewet var, at 32 private legepladser, ejet af grundejerforeninger, trængte til at blive set grundigt efter. Eksempelvis havde hun på stedet taget en rådden gynge ned på grund af den fare, den udgjorde.
Allan Malskær fra Parcelhusejernes Landsforening kommer med eksemplet:
"Forestil dig et barn, og det kan også være et, der slet ikke bor i bebyggelsen, der kommer til skade på grund af en fejl eller manglende vedligeholdelse, så har grundejerforeningen ansvar. Der skal betales ved kasse et. Det er en meget stor økonomisk risiko, og i en grundejerforening, er det hele foreningen, som følge af solidarisk hæftelse, der hæfter. Det vil sige, at først skal der betales, og så opkræves et ekstraordinært kontingent.
Det er simpelthen privatisering af offentlige udgifter. En legeplads i en kommune er en kommunal opgave."
Allan Malskær går så langt som til at anbefale, at kan man undgå en fælles legeplads, ja, så skal man endelig gøre det, så folk skal være klar over risikoen og den større løbende udgift.
Der findes ikke et eksakt tal for hvor mange private lege-pladser, der findes i Danmark, ligesom uheld og dødsfald heller ikke registreres efter om de er sket på en privat eller offentlig legeplads. Heller ikke registreringen af de private veje, som måske kunne bidrage til en indikation af udviklingen, findes.
Men der er ikke tvivl om, at der er mange private legepladser. Som nævnt ovenfor havde man fundet 32 i Faaborg-Midtfyn Kommune og et eksempel, godt nok på en lidt større grundejerforening er Vindinggård grundejerforening i Vejle Kommune. Alene denne grundejerforening har 11 legepladser og boldbaner.
Her har man lige brugt 130.000 kroner på at udskifte udstyr på legepladserne. At Vindinggård har styr på tingene kan måske ikke undre, når man ved at formanden hedder Christa Laursen, og at hun også er politiker og for øjeblikket fungerende formand for Miljø og teknik udvalget i Vejle Kommune.
At standarden ikke er den samme alle vegne bekræftes af størrelsen af de midler, der sættes af til at tjekke legepladser, eksemplet fra Faaborg-Midfyn, og den private hjemmeside www.legepladssikkerhed.dk der angiver, at der er ca. 10.000 faldulykker om året. Disse ulykker, som bringer børnene på skadestue, skyldes i følge hjemmesiden typisk, at underlaget er for hårdt, eller at barnet kan falde fra en meget høj højde.
Den forsikring en grundejerforening skal tegne hedder en erhvervsansvarsforsikring. Er der ikke tegnet en erhvervsansvarsforsikring og kommer nogen til skade på grundejerforeningens fællesarealer og skal have erstatning, ja så kan der kræves erstatning hos de personer der tegner foreningen. Dette betyder, at ansvaret rettes mod bestyrelsen. Dømmes disse, må midlerne så eventuelt hentes via et ekstraordinært kontingent.
To forhold er yderst relevante i relation til grundejerforeningens ansvar:
"Falder en person på grundejerforeningens isglatte fællesvej på et tidspunkt, hvor der burde være gruset, er der erstatningsansvar for foreningen. De enkelt husejeres ansvarsforsikringer dækker ikke fællesarealer."
"Kommer et barn til skade på foreningens legeplads, som er passet og vedligeholdt (vores fremhævelse), er der ikke erstatningsansvar."
Allan Malskær, Parcelhusejernes Landsforening er enig i, at man skal tegne en forsikring og foreningen har også lavet en gruppeforsikring, der dækker ved fejl, dårlig vejledning mv. En legeplads er en kommunal opgave og noget man skal have forstand på. Det er en kæmpestor opgave og et stort ansvar, der lægges over til nogen, der laver det frivilligt.