Mit Hus nr. 4 2008

De danske veje

En vej er ikke bare en vej

Af Kim Voigt Juhlin

I Danmark har vi flere forskellige slags veje. Hvem der skal betale for vejens vedligeholdelse afgøres af, hvilken slags vej, der er tale om.

Sådan klassificeres vores veje
Vejene har deres eget klassificeringssystem, og det er ikke motorveje, landeveje med videre, der her tales om, men offentlige og private veje.
De offentlige veje er veje, gader, broer og pladser, hvor der er adgang for almindelig færdsel og som administreres af staten eller en kommune. Administrationen af disse veje sker efter Lov om offentlige veje.
Så er der de private fællesveje. Disse er igen opdelt i to kategorier, private fællesveje i byer og på landet. Generelt er der flere krav til de private veje, der er beliggende i byer og bymæssige områder, hvilket jo kendetegner parcelhuse og parcelhuskvarterer. Administration af disse veje sker efter Lov om Private Fællesveje.

Hvem bestemmer

Til at holde tilsyn med at veje vedligeholdes forsvarligt, har man vejbestyrelserne. I relation til de private fællesveje i kommunerne, er det den enkelte kommunalbestyrelse, der er vejbestyrelse og altså vejmyndighed.
Vejloven (§ 23) giver kommunalbestyrelsen retten til at bestemme, hvilke nye kommuneveje man vil anlægge, og om man vil nedlægge bestående kommunale veje.
En ændring af en vej, fra eksempelvis offentlig vej til privat vej, skal ikke i høring eller lignende. De eneste bestemmelser, der giver den enkelte borger en vis beskyttelse her, er de almindelige forvaltningsretlige principper. Dette betyder, at er man part i sagen (altså direkte berørt), så skal man orienteres om grundlaget for beslutningen og have lov til at udtale sig.

Vigtige elementer i en ændring til privat vej

Ejerforholdet til vejen skal afgøres. Skal der for eksempel ændres noget i de enkelte grundes størrelse, skal vejbestyrelsen (altså kommunalbestyrelsen) sørge for det. Hvem, der ejer vejen, har intet med at gøre, hvem der skal betale for vedligeholdelsen. Vælger kommunalbestyrelsen fortsat at eje vejen, ja så skal de berørte grundejere alligevel betale.
Hvem skal være vejberettigede? Heri ligger, at der skal tages stilling til, hvilke ejere der skal have vejret. Vejret betyder, at man har ret til at få adgang til sin ejendom ad vejen. Vejret har også en betydning for, hvem der i sidste ende skal betale.

Bor du på landet

Har du vejret til en privat vej på landet, og det har du populært sagt, såfremt du bruger den til at komme frem til dit hus, så skal du og de andre brugere selv aftale, hvordan I vil holde vejen, hvem der skal lave arbejdet, og hvordan I betaler regningen.
Synes du eller andre af brugerne, at vejen ikke er i forsvarlig stand, kan du bede kommunalbestyrelsen holde et vejsyn. Efter et vejsyn afsiger kommunalbestyrelsen en kendelse, der bestemmer, om vejen skal istandsættes og i hvilket omfang, samt hvordan udgiften deles blandt brugerne. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt altid selv bestemme at afholde et vejsyn.
Snerydning mv. foretages også af vejens brugere, og på landet har du også ret til at afspærre for uvedkommende trafik. Dog skal en privat vej på landet, jfr. naturbeskyttelsesloven, normalt holdes åben for gående og cyklister.

Bor du i bymæssig bebyggelse

I byen er dine pligter flere og dine rettigheder færre, end hvis du bor på landet, i hvert fald når vi taler om private veje.
I byen kan de vejberettigede også selv aftale, hvordan vejen skal holdes og fordele arbejde og udgifter mellem sig. Dette vil typisk ske gennem en grundejerforening. Standarden for, hvordan en privat vej skal holdes og istandsættes bestemmes imidlertid af kommunalbestyrelsen. I byen er der også helt typisk pligt til snerydning, glatførebekæmpelse samt vedlige- og renholdelse af fortove.
En privat vej, der ligger i en by, må ikke afspærres uden både kommunalbestyrelsens og politiets tilladelse, ligesom der ikke uden tilladelse kan etableres vejbump eller andre fartdæmpende foranstaltninger.

Klageadgang uden reelt indhold

Godt nok har du en mulighed for at klage over en beslutning om at ændre en offentlig vej til en privat vej. Men er den reelt noget værd? Lov om offentlige veje giver dig adgang til at klage til Vejdirektoratet. For at klage kræves det, at du skal have det, der hedder "en væsentlig, individuel og direkte interesse". At du har boet i området og anvendt vejen, da den var offentlig, er ikke nok til, at du kan klage.
Selve klageadgangen er begrænset til det, der kaldes retlige spørgsmål. Det betyder, at du kan klage over, om kommunalbestyrelsen har fulgt den korrekte fremgangs-måde og lignende. Hvad du derimod ikke kan klage over, er de såkaldte skønsmæssige spørgsmål. Dette betyder, at du ikke kan klage over selve beslutningen om at ændre vejen til en privat vej eller vejens tilstand ved overdragelsen. Det er således suverænt kommunalbestyrelserne, der afgør, hvilke veje det offentlige vedligeholder, og hvilke du og andre grundejere skal vedligeholde.