Mit Hus nr. 4 2008

Veje og grønne arealer privatiseres

Kommunerne sparer, grundejerne betaler

Af Kim Voigt Juhlin

Det er ikke lige til at se det, men skillelinjen er der, lige dér, midt på vejen. På den ene side af linjen betaler det offentlige vedligeholdelsen, på den anden side betaler den enkelte grundejer.
Skatten til kommunen påvirkes ikke af, om du selv betaler for drift og vedligeholdelse af vejen. Og tro heller ikke, at du reelt kan bestemme over vejen, bare fordi du betaler.

Offentlig eller privat vej

I Danmark har vi flere forskellige slags veje. Vi har de offentlige veje, de private veje og så de private veje med offentlig adgang. Helt typisk vil der være tale om en privat vej med offentlig adgang, såfremt den ligger i bymæssig bebyggelse, sommerhusområder mv., hvor vejen bruges af flere, herunder postbuddet og renovationsbilen.
I de sidste mange år har vi generelt været vant til, at veje var et offentligt anliggende. De større veje, såsom lande- og motorveje, var typisk statsveje, og de mindre veje var kommune veje. Private veje kendtes mest fra landet og var typisk veje til en enkelt gård eller to, og disse veje var typisk grusveje.

Flere og flere veje bliver private

Den officielle betegnelse for en offentlig vejs ændring til privat vej er, nedklassificering af offentlig vej til privat vej.
Ingeniør Peter Hartvig fra Hartvig Consult har gennem de sidste knap 10 år bistået grundejerforeninger i vejsager. Han oplever klart en stigning i antallet af veje, der bliver private. Det typiske eksempel er en udstykning, hvor bygherren sælger grundene og anlægger veje mv. Herefter overdrages vejanlæg med videre til grundejerforeningen, som så har ansvaret for vedligehold, reparation, snerydning med mere.
Peter Hartvig fortæller, at en vejsag typisk kan dreje sig om dårlig komprimering af vejen.
"Dette giver så langt større udgifter til vedligehold, end der, hvor vejen er anlagt korrekt."
At Peter Hartvig har ret i, at antallet af offentlige veje, der overdrages til private, er i stigning, bekræftes af en kontakt til 20 udvalgte kommuner. Af de 12 kommuner, der var villige til at besvare spørgsmålet, svarede mere end 50 % (syv), at de anvender nedklassificering, samt at de forventer, at omfanget vil være stigende.
Typisk forholdt det sig således, at man konsekvent anvender fremgangsmåden ved nye udstykninger, således at alle boligveje vil være underlagt privat vedligeholdelse.

Kommunal svinestreg

At få foræret en hel vej, der endda er nyanlagt, skulle man tro var enhver grundejerforenings drøm. Det forholder sig dog stik modsat.
Hos Parcelhusejerens Landsforening, der kan brøste sig af at være det eneste koordinerede talerør for parcelhusejerne, har man en ganske anden opfattelse.
"Det er en svinestreg," så kontant falder dommen fra formanden for Parcelhusejernes Landsforening Allan Malskær. At sagen optager formanden, kan der ikke herske tvivl om. Holdningen er klar, der er ganske enkelt tale om misbrug af en lov, der var tiltænkt anvendelse på landet.
"Ønskede du at have en gård, og der var 300 meter til den offentlige vej, og din gård var den eneste, der skulle ligge der, ja så fandt man det rimeligt, at du også selv passede vejen," forklarer formanden.
Nu bruges loven vidt og bredt, og dermed sker der en urimelig forskelsbehandling, siger Allan Malskær.
For at kunne forstå harmen er lidt historik på sin plads, og Allan Malskær sørger for historikken. Veje med almindelig færdsel i byer og bymæssig bebyggelse har i mange år været en offentlig opgave. Enten er det kommunen, staten eller amtet, der har haft denne opgave. Udgifterne er blevet dækket via skatter, enten stats- eller kommunalskat. Altså bidrog alle til det vejnet, som også er åbent for alle. Vejudgifter omfatter mere end blot asfalten. Der er udgifter til anlæg, reparation, snerydning, ukrudtbekæmpelse, fortove, kantsten med videre. Alt sammen ting der, udover midlerne til at betale, også forudsætter en ekspertise omkring drift og vedligehold.

Nedklassificering er ikke partipolitik

Der er hverken geografisk eller partipolitisk nogen klar linje i, hvor man anvender nedklassificering.
Rundspørgen til udvalgte kommuner viste, at mere end 50 % anvender nedklassificering, og også, at denne forventes at stige. Det er typisk de såkaldte boligveje, altså veje i parcelhuskvarterer, der må holde for.
Fra Jammerbugt kommune i nord, ned til Vejle og over øst på til Holbæk er praksis den samme. Nye veje i boligområder bliver private fællesveje. Formanden for teknik og miljøudvalget i Jammerbugt er venstre-manden Otto Kjær Larsen, i Vejle er den fungerende formand Christa Laursen fra Socialdemokratiet og i Holbæk er formanden for teknisk udvalg Søren Christensen fra Venstre.
Blandt kommuner der ikke anvender fremgangsmåden kan nævnes Frederikssund og Kolding Kommuner.

Asfalt - et taknemmeligt offer

Formanden for Teknik og Miljøudvalget i Frederikssund kommune, den konservative Morten Skovgaard, besvarer spørgsmålet:
"Hvorfor anvender i ikke fremgangsmåden med nedklassificering - der er jo penge i det?", således:
"Det er rigtigt, men historisk set fik kommunerne bloktilskud, der også blev beregnet ud fra mængden af villaveje mv. Asfalt er jo et taknemmeligt offer - den rejser sig ikke og slår fra sig."
Det er Morten Skovgaards opfattelse, at vedligeholdelsen af disse veje altid har været og stadig er kommunens ansvar. Det ansvar vil man ikke løbe fra. Han henviser til, at vejenes tilstand jo også har noget at sige, skulle man overveje at nedklassificere en vej, så skal den i hvert fald først bringes helt up to date. Kommunen har jo også modtaget skattekroner fra den enkelte husejer, skattekroner der også omfatter vedligehold af vejene.
At nogle kommuner benytter sig af at gøre veje mv. i nye udstykninger til private veje, får denne kommentar:
"Der er i hvert fald en forskel på, om det er en ny eller gammel vej der ændres. Såfremt man, når man køber grunden og flytter ind, får at vide, at det er en privat vej - ja, så er man da klar over det og kender konsekvenserne."

Nedklassificering - et budgetspørgsmål

Når Vejle benytter sig af fremgangsmåden skyldes det politisk harmonisering mellem de gamle kommuner, der nu, efter kommunalreformen, udgør Vejle Kommune, oplyser den fungerende formand for Miljø og Teknikudvalget Christa Laursen.
I Vejle Kommune har man ca. 300 kilometer vej, der er blevet til private fællesveje, og som den enkelte grundejerforening og grundejer nu skal vedligeholde. Udgiften og dermed den umiddelbare besparelse på kommunens driftsbudget er fire en halv million kroner om året.
Det er rent faktisk ikke med Christa Laursen gode vilje, at det forholder sig sådan, siger hun, idet hun rent faktisk godt kan se, at det kan virke lidt urimeligt. På den anden side skal kommunens budgetter jo nå sammen, og Christa Laursen konstaterer: " Man kan ikke det hele"

Et solidarisk system

I Jammerbugt kommune har man også harmoniseret praksis mellem de kommuner, der blev slået sammen ved kommunalreformen. I den kommune Otto Kjær Larsen kom fra - Fjerritslev kommune - var praksis den, at grundejerforeningerne stod for vedligeholdelse af grund og vej.
I Jammerbugt kommune har man valgt at anvende private fællesveje, når der er tale om nye boligveje. Kommunen har også selv solgt grunde, og også her er fremgangsmåden den samme, vejene bliver private fællesveje
I de mere landlige distrikter er der en del grusveje. Udgifterne til disse er mere begrænsede, ca. 10 kr. pr. meter vej om året, og disse har vi endnu ikke besluttet at nedklassificere, oplyser formanden for teknik og miljøudvalget Otto Kjær Larsen.
På spørgsmålet om ikke det princip - som nu videreføres i den nye kommune - udløser en slags dobbeltskat for nogle husejere, svarer Otto Kjær Larsen, at sådan kan man da godt se på det. Men det princip, mener han, findes jo i forvejen i et solidarisk samfund, som det danske. Mennesker uden børn bidrager jo også til skoler, nævner udvalgsformanden, som bare et eksempel.
I relation til kommunens egne udstykninger kan Otto Kjær Larsen da også konstatere: "Der var jo ingen problemer med at sælge grundene".
På spørgsmålet om kommunen informerer omkring det juridiske ansvar, der også følger med, svarer han bekræftende. Når det gælder legepladser gælder det, at alle legeredskaber skal være godkendte, såfremt kommunen skal give tilskud.

Ingen samlet oversigt over private veje

Til trods for Den Centrale Vej- og sti Fortegnelse - CVF, hvis opgave det er at fungere, som et landsdækkende opslagsværk, og til Vejdirektoratets administration af de administrative vej- og stinumre, findes der i dag ingen samlet oversigt. Dette til trods for at tidsfristen for at nummerere efter det nye system udløb den 1. juli 2007.
Vejdirektoratet kan i oktober måned 2008 konstatere, at man ikke har noget samlet bud over den samlede længde af private veje i Danmark. Man skønner, at der nok går et par år, før alle kommuner har indberettet til CVF.

Samfundsøkonomisk spild

Til oplysningen om, at Vejle kommune sparer 4,5 millioner på budgettet pr. år ved at have 300 kilometer privat vej, er reaktionen fra PL's formand:
"Det er samfundsøkonomisk spild. Parcelhusejerne har et privat og ineffektivt system til vejdrift. Her er der ikke samlet den fagkundskab, som eksempelvis en kommune har. Resultatet kan være, at vedligeholdelsen ikke foretages løbende, fordi der ikke er synlige skader. Når der så kommer huller i vejen, kommer kommunen, som jo er øverste vejmyndighed, og påbyder, at arbejdet skal udføres. At private mennesker i grundejerforeningerne skal løbe rundt og lege vejingeniører er vanvittigt. Det er dyrt, når man ikke har fagkundskaben til at få den lange planlægning med." Allan Malskær fortsætter:
"Forestil dig, hvad det koster at få en asfaltkolonne ud, blot for at lægge 400 meter vej, næste år skal de så måske ud på nabovejen. Det var dog mere hensigtsmæssigt, om kommunen havde den lange planlægning, og tingene kunne laves på en økonomisk forsvarlig måde. Det koster 30 til 40 % mere, når private skal sørge for det, end når en kommune renoverer det hele"

Vejpriser - et svævende begreb

Hvad koster det så at holde en typisk privat vej?
Det spørgsmål er næsten lige så svært at få besvaret, som hvor mange kilometer privat vej vi har i Danmark. I hvert fald hvis man gerne vil have et entydigt svar.
I rundspørgen til kommuner kommer der så forskellige svar som 10 kr. pr. meter (10.000 pr. kilometer) om året, til kr. 45.000 om året pr. kilometer vej. De 10 kroner pr. meter er grusveje på landet i Jammerbugt Kommune, og de 45.000 kroner pr. kilometer er parcelhusveje i Holbæk Kommune, men her skønner man, at tallet nok er lavt sat.
Hos Parcelhusejernes Landsforening skønner man udgiften til ca. kr. 1.500 pr. parcel om året. Regner man med at en parcel har ca. 20 meter mod vej, svarer dette til 75.000 pr. kilometer.
Beregningerne kan svinge en del, alt afhængig af om der indregnes vejbelysning, fortove, kantsten, kloakker, renholdelse, snerydning med videre.

Ansvaret flytter også med

Har man ansvaret for en vej omfatter dette langt mere, end blot det at sørge for, at de værste huller lappes.
Vejdirektoratet har udgivet en håndbog for drift af veje og stier. Hæftet er ret omfattende og beskriver ret detaljeret de pligter, man har.
Det hedder indledningsvis i hæftet om pligter:
"I henhold til "Lov om offentlige veje" påhviler det enhver vejbestyrelse at holde sine offentlige veje og stier i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Tilsvarende foreskriver Lov om private fællesveje, at de vedligeholdspligtige skal holde vejene i en stand, der er god og forsvarlig i forhold til færdslens art og omfang.
I henhold til "Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje" har vejbestyrelsen pligt til at foranledige, at der udføres renhold, snerydning og glatførebekæmpelse på offentlige veje og stier. For fortove og stier gælder dog, at pligten kan pålægges ejere af tilgrænsende ejendomme."
Man har pligt til at foretage opgaverne på en normal og fornuftig måde - sker dette ikke, kan man blive erstatningsansvarlig, såfremt nogen kommer til skade.
I håndbogen beskrives ansvaret kort således:
"Ifølge dansk rets almindelige erstatningsregler er man ansvarlig for en skadevoldende handling eller undladelse, der skyldes fejl eller forsømmelse.
Det vil sige, at man pådrager sig et juridisk ansvar, såfremt man i en given situation handler anderledes, end man sædvanligvis ville eller burde have handlet i den pågældende situation.
Vejbestyrelsen kan blive erstatningspligtig, hvis fejl eller forsømmelse medfører skade på vejens naboer eller trafikanter. En erstatningspligt afhænger imidlertid af mange forhold, herunder eksempelvis efterlevelse af egne retningslinjer, tilsynet og reaktionstid.
Dette gælder også for uheld og skader, der kan henføres til manglende renhold, snerydning eller glatførebekæmpelse."

Ansvar er ikke en teoretisk risiko

Der sker en hel del uheld på gader og veje. Nogle er hændelige og giver ikke erstatning, andre kan henføres til dårlig eller uhensigtsmæssig indretning og vedligeholdelse.
En af de domme, der tydeligst beskriver ansvaret, er fra 2002 og afsagt af retten i Ålborg. Denne sag handlede om erstatning til en kvinde, der snublede i en fordybning på 2½ centimeter. Fordybningen var i overgangen mellem en asfaltbelagt indkørsel og de fortovsfliser, der stødte op til. Uheldsstedet var ud for en dagligvarebutik med meget færdsel.
Ansvarets omfang fremgår tydeligt af referatet af dommen, hvori det lyder:
"Uagtet der var tale om en overgang imellem forskellige belægninger og under hensyn til, at skaden skete nær en dagligvarebutiks parkeringsplads og hovedindgang, fandt retten, at også indkørslen med asfaltbelægning var en del af fortovet, og af hensyn til arealets anvendelse, områdets karakter og ujævnhedens dybde blev grundejerforeningen dømt i overensstemmelse med den af sagsøger nedlagte påstand."

Se dig for hvis du skal købe hus

Ud over mange andre ting, du sikkert vil se på som potentiel husejer, så husk også at se på vejen og find ud af, hvem der betaler for vedligeholdelsen. Er det en privat vej, så kan en udskudt vedligeholdelse være dyr. Og der er ikke skattefradrag eller andet herfor. Du betaler præcis det samme i skat af din ejendom, om det er dig selv eller kommunen, der betaler for vedligeholdelsen af vejen.
Den løbende vedligeholdelse kan ske for et relativt beskedent beløb. De opgivne beløb varierer, men eksempelvis Hartvig Consult, som har specialiseret sig på området, når frem til en pris på under kr. 1.000 pr. parcel om året. Tales der om nyanlæg eller totalrenovering så er prisen noget højere, idet prisen så når op omkring de 10.000 kroner. Da der jo ikke er fradrag for udgiften, skal den altså betales med fuldt beskattede kroner, noget du som potentiel husejer nok skal overveje at tage med i budgettet.