Mit Hus nr. 4 2008

Pensionskassernes redningspakke

Finanskrisen satte sine kraftige spor på alverdens aktiemarkeder og Danmark gik heller ikke ram forbi. Kurser på aktier styrtdykkede og renterne for at låne gik op. For at imødegå en dyb krise på pensionsområdet blev der derfor i oktober vedtaget en redningspakke i lighed med den redningspakke, der var blevet vedtaget på bankområdet.
Een af følgerne heraf blev, at man efter PL's mening slap af med en del af det hysteri, der har presset renterne forud for den store konvertering i december for folk, der har valgt at optage flexlån i deres boliger.
Men som altid, når der er noget, der kan synes at begunstige folk i ejerboliger, gik der ikke længe, før de kritiske kommentarer tikkede ind i sekretariatets postkasse.
Til illustration af det arbejde, som vi forsøger at gøre for at afklare misforståelser, der desværre ofte er udløst af en typisk ensidig, ukritisk pressevinkel, der i dette tilfælde hellere ville fokusere på, at "nu-er-de-kapitalistiske-husejere-blevet-endnu-rigere" (det er jo det gennemgående tema), end på en sikring af den almindelige danskers pensionsopsparing, har vi valgt at bringe nedenstående henvendelse (i anonymiseret form) og den deraf kommende besvarelse.
(Begge indlæg er lettere redigeret af hensyn til at dette blad er en anderledes medieform, red.).

Læsermail

Kære Allan Malskær
Hvorfor jubler du i pressen over, at folk med flexlån bliver hjulpet i nuværende situation?
Jeg har for 3 år siden købt en lejlighed finansieret med et obligationslån med en fast rente på 4 %. Jeg er helt uforstående overfor, at folk med et obligationslån med fleksibel rente skal få opbakning af staten. Det er vel folks eget ansvar, hvis de i et forsøg på at score kassen vælger et flexlån, som har et velkendt risiko for, at renten stiger, efter lånet er optaget. Da vi for snart 4 år siden købte lejlighed har Flexlånere været med til at gøre boligmarkedet dyrt. De efterfølgende år har "flexlånere" haft en ikke uvæsentlig besparelse sammenlignet med os, der agerede seriøst på boligmarkedet og valgte et fastforrentet lån.
En rentestigning er vel en risiko, man tager med i købet, når man satser på at spare penge med et flexlån, og bør derfor i mine øjne ikke give anledning til at komme låntagerne til hjælp.
Jeg føler mig snydt af de flexlånere, som gjorde min bolig dyr, da jeg købte den for 4 år siden. Nu viser det sig, at flexlånere sidder i en win-win situation, hvor de vinder uden selv at bære risikoen. Det er jo som at spille lotto og få indsatsen tilbage, når ikke man har gevinst. Kald det "hysteri-tillæg" eller ej, på finansmarkedet og boligmarkedet hører hysteri vel med til risikoen. Oftest er der vel også tale om et "eufori-tillæg", der driver aktie og boligpriser helt urimeligt op i vejret og giver gevinster. De gevinster skal folk vel ikke betale tilbage, bare fordi det var spekulationer og emotioner i spil? Folk bør tage ansvar og bære de risici, de selv VÆLGER at indgå.

Svar

Tak for din reaktion på mine udtalelser i pressen og i P1 den 15/10.
Jeg får naturligvis mange reaktioner, når det kan se ud til at boligejere gives en fordel - og dette støttes af de overskrifter, der for let finder deres vej til en række af aviserne og andre medier.
Dette er imidlertid helt forkert, og det er da også derfor, jeg tillader mig at dele den nuværende merrente op i et hysteritillæg og i en lille markedsbestemt ekstrapris for at låne penge.
Det er en løsning for primært at sikre, at den låsning, der af andre områder er på pensionskassernes dispositionsmuligheder, er løsnet. Du ser også i pressen udtalelser fra Nykredit, Danske Bank mfl., der afspejler dette.

Solid realkredit

Realkreditobligationen er for långiveren et ekstremt solidt produkt, og f.eks. så er det jo dig selv, der hæfter for betalingen af dit lån og ikke kun med lejlighedens værdi, men med din private fremtidige økonomi. Dette er ikke tilsvarende tilfældet i USA og visse andre lande.
Men desværre er vi en lille, dansk økonomi, så usikkerheden overfor strukturerede produkter og for realkreditlån rammer også os. Det er svært at få lydhørhed for den danske sikkerhed, der er. Og husk, at lånene er ikke kun i huse, men i alle former for ejendomme, dvs. også almindelig boligudlejnings-, erhvervs- og andelsejendomme.
Der er ikke nogen flekslånere, der har presset prisen på din lejlighed op, før du købte den. Der er mange årsager. Blandt andet at der er så mange, vel over ¾ af alle (dig selv inklusive), der gerne vil eje deres egen bolig på den ene eller anden måde.
Der har desværre været mange begrænsninger i at få udvidet bestanden af parcelhuse, ejerlejligheds- og andelsboliger, og derfor har en stigende efterspørgsel og f. eks. et lavere renteniveau betydet, at efterspørgsel pressede priser op. Nå ja, og samtidig jo også afgifterne, som vi betaler. Du har selv valgt at springe på vognen i et område, hvor der har været et pænt efterspørgselspres fra nye købersegmenter.

Flex - ikke lotteri

Flekslånstagere har ikke noget ønske om at deltage i et lotteri, men mener, at det er det rigtige, at tage lån på det vilkår, at man har ret til lånet (minus afdragene) i op til 30 år, men at renten fastsættes hvert år eller 3-5 -årigt ud fra, hvad de professionelle långivere mener, at renten bør være det kommende år. Det sker ud fra en vurdering af inflation, kronesikkerhed og hvad ønsker der er til kompensation for at låne penge til låntagerne i f.eks. et år.
Man betaler altså ikke den tillægsrente (dvs. merprisen), der ligger i, at der er nogen långivere/pensionskasser m.fl., der som i fastforrentede lån skal låne realkreditlånerne penge i op til 30 år, samt risikorenten for at låntagerne endog har ret til at indfri lånene undervejs f.eks. ved konverteringer.
Alt andet lige må det være positivt, at det er udviklingen i inflationen og dvs. næsten afhængige forhold omkring lønudviklingen mv., der bestemmer ejendomsrenterne, frem for hvad man som investor har set i en krystalkugle om udviklingen i op til 30 år. Men det er nok også meget et temperamentsspørgsmål om, hvad man føler er vigtigst som låntager.
At sige, at du, som fastlånstager, skulle være mere seriøs, syntes jeg er en meget flot bemærkning. Og at man spiller Lotto, syntes jeg nu er en unødvendig måde at se ned på andre, der har valgt en anden løsning end dig og ikke har taget noget fra dig.
Jeg har afspejlende blandt andet i en P1 debat den 15. oktober udtalt, at der ikke er nogen, der piver over at skulle betale en evt. merrente forårsaget af normale forhold.

Allan Malskær, landsformand