Tilbage til forside
Søg
Log ind
Om PL
Fordele
Mit Hus
Presse
Kontakt
Sådan gør du...
Udgivet den 26. Marts 2010

Mit Hus nr. 1 2009

Frikort til G/F for udbytteskat

Af revisor Bjarne Kallesøe,

revisorsuppleant i PL

Det er ikke ualmindeligt, at grundejerforeninger/vejlaug ejer aktier eller, at man for at opnå en højere rente på en ationærindlånskonto i pengeinstituttet har købt aktier i samme pengeinstitut. Det årlige udbytte har foreningen med stor glæde indtægtsført i årsregnskabet. MEN pengeinstituttet har tilbageholdt udbytteskat, hvilket over tid kan blive til et anseeligt beløb.

I Sundbyernes Grundejerfællesskab har bestyrelsen i forbindelse med den årlige regnskabsaflæggelse konstateret, at ovenstående også gælder for dem. Den forholdsvis nyvalgte kasserer har loyalt fortsat arbejdet på samme måde som de tidligere kasserere, og der er intet at bebrejde kassereren.

En tidligere kasserer, der var ansat i det pengeinstitut, som Sundbyernes Grundejerfællesskab fortsat benytter, havde tilbage i 1986 overtalt den daværende arbejdsgiverkontrol til at give Sundbyernes Grundejerfællesskab et CVR nummer således, at renteindtægt og aktieudbytte ikke ville blive noteret på kassererens eget personnummer, hvilket sker for de foreninger der ikke har fået sig et CVR nummer. Frem til året 2003 blev der tilbageholdt udbytteskat og der blev troligt (af kassereren) sendt et brev til SKAT hvert eneste år med anmodning om tilbagebetaling af udbytteskatten, som også blev udbetalt.

Fra og med året 2004 blev denne praksis droppet af SKAT, og da der samtidig var et kassererskifte, gik denne viden tabt, hvorfor udbytteskatten ikke blev refunderet. Men der er håb forude. Sundbyernes Grundejerfællesskab har ved henvendelse til SKAT i Nærum modtaget et "udbytteskat - frikort", som er afleveret i pengeinstituttet. Frikortet gælder i 10 år. (Det skal bemærkes, at henvendelse herom kun kan ske til SKAT i Nærum. De lokale skattecentrer udsteder ikke udbytteskatfrikort). Pengeinstituttet har samtidig noteret kontoen som en NEM-konto.

Den anden del af historien er, at udbytteskatten for de tidligere år ikke er tabt. Der er sendt en anmodning om udbetaling af den "manglende" udbytteskat på ca. 5.000 kr. til SKAT i Ballerup, (vedlagt kopi af udbyttefrikortet og 5 stk. udbyttenotaer i original).

Det samme kan andre grundejerforeninger også gøre, men det haster, idet muligheden for at få "manglende" udbytteskat retur i ca. et fi år endnu er underkastet en forældelsesfrist på 20 år, så det er nu, der skal handles.

PL kommentar

Vi takker Bjarne for indsatsen. Det er et af de steder, hvor det er godt vi kan hjælpe hinanden, idet det jo ikke er noget som den enkelte kasserer kan forventes at have viden om. PL kan hjælpe vore medlemsforeninger gennem processen, idet det skal bemærkes, at vi i forvejen opfordrer til, at man får etableret et CVR nummer for foreningen.

Udgivet i Mit Hus 2009-01 tagget med skat
Parcelhusejernes Landsforening · Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse · Tlf. 70 20 19 77 (9-15) · sekretariat@parcelhus.dk
Popup loading content
LOADING...
LOADING...