Mit Hus nr. 2009-02

Sunde bæredygtige miljøvenlige energireducerede C02reducerede familievenlige skattebidragende socialtbalancerede fremtidssikre selvvedligeholdte etc. PARCELHUSE

You name it –we got it!!! - Allerede i den danske parcelhusbestand.

Men vi ejere vil gerne kunne opfylde flere af de ønsker, der er rejst fra politisk side og fra ikke mindst de nuværende forbrugere samt de kommende danske husejere.
Det er nemlig vi, der ejer husene i dag, der har ansvaret for, at den danske bestand af parcelhuse følger med, ikke bare med i vedligeholdelse, men også med i den modernisering og i den fremtidssikring, der løbende skal ske af boligmassen. Der skal også være tilpassede huse til de kommende generationer og allerhelst skal der være markant flere huse til rådighed.
Men for at opnå det, må PL kræve, at der sker noget markant politisk, samt at det forstås politisk, at ejerboligfolket bærer en relativ alt for stor del af byrderne i samfundet. Det er for nemt, statsligt eller kommunalt lige at lægge en ekstra byrde på boligejerne. Og uanset om det så er et ekstra krav til husets indretning, en privatisering af en offentlig opgave/udgift eller en afgift/skat, så giver det samlet en større byrde, der skal løftes.
Der bliver lige lirket moms på udstykket jord med ind i en skatte reform, hvor i øvrigt rentefradraget bankes ned og der laves ejerboligskæve grønne afgifter.
Eller der er lige en kommune, der privatiserer ikke bare den lokale vej og dens belysning, men kommunen er kreativ og kræver af ejerne, at de skal lave og drive det offentligt tilgængelige grønne anlæg og legepladsen, som er skrevet ind i lokalplanen, - for de der ejere har jo råd til det og kommunen mangler penge.
Uanset hvordan det vendes og drejes koster det flere kroner at eje sit eget og dermed bliver flere afskåret fra det eller tør ikke tage springet. Men hvordan er det lige med behovet for flere ejerboliger, når vi nu fortsat bliver flere danske familier? Her må vi konstatere, at der bygges og renoveres alt for lidt til at følge efterspørgslen, derfor har overefterspørgslen og det prispres, der har været fra byggejord presset priserne op i stedet for, at man sørgede for rigelig og billig adgang til nye gode grunde og huse, så bliver det stadig dyrere at bygge og eje en ejerbolig.
Her er det vi politisk vil gøre opmærksom på, at over halvdelen af befolkningen bor i egen bolig, men alle undersøgelser viser, at over 80-85 % af danskere ville egentlig gerne på et eller andet tidspunkt i deres liv have ønsket sig at have deres egen bolig, typisk et parcelhus. Så tag da at få kigget på alle de regler og skatter der er i dag og gør det lettere at bo i egen bolig og giv folk mulighederne. Der er mange steder at tage fat, men PL opfordrer til at man politisk får det organiseret så vi lettere kan opfylde alle de fine ord der er i overskriften. For viljen er der, men mulighederne bliver hele tiden låst for fast til at det batter ordentligt.

Nyt energitilskud?

Vi håber da, at der i der i den nye finanslov bliver plads til et par lettelser og et par yderligere puljer til modernisering. Men altså, hvorfor skal det være sådan, at så laver man det som en redningpakke til erhvervslivet og beder ejerboligfolket om igen igen, at trække for vognen, nu med en lille gulerod.
Tag da og lav en momspause, gør det let og enkelt ved at lade håndværkeren stå for administrationen, så slipper vi også for meget sort arbejde og kontrol.
Det er jo lidt komisk og typisk dansk, at det tilskud, der gives ikke engang er så stort som den moms, vi skal betales for arbejdet. Ordningen er jo mere end selvfinansierende.
Det er da helt fint, at der skal betales en forbrugsafgift af byggeudgifter, men hvorfor skal det hele betales, når det købes og ikke over de 40-50 år det forbruges.
Man kan også have sin egen holdning til om det er ok at betale ejendomsskatter mv. hvert år, - også af den del der oprindelig var moms. Det kan man også have til, hvor skørt det er at man i husfinansieringen også skal låne til betalingen af momsen til en høj rente. Igen er der her forskelsbehandling til de der betaler en husleje.
A propos denne leder så har vi i dette nummer ”Drømmen om eget hus” og ”Forstaden under lup” Og så skal vi da også hejse optimistflaget lidt, for vi tror på lysere udsigter.
Der er mange positive faktorer og beregninger omkring økonomien i det første skattereformsår, så det er svært at bevare pessimismen . De danskere, der beholder jobbet kan se frem til at en almindelig dansk familie (to voksne og to børn, fuldtidsjob, bil og parcelhus) kan øge forbruget med ca. 2500 kroner om måneden på grund af primært skattelettelser, lønstigninger og rentefald. Lønstigningerne vil være over 3,0 % og inflationen under 2 %.
Så mulighederne er der men giv os trygheden så skal vi nok være med til at opfylde overskriften.

Allan Malskær