Mit Hus nr. 3 2009

Sådan kan man også blive snydt!

af Ernst W. Käszner, Sorø

En husejer i Nordsjælland havde en uudnyttet tagetage. Huset var godt beliggende med udsigt over Øresund, så der kunne etableres rum med en flot udsigt. Han henvendte sig derfor til en lokal tømrermester, og spurgte, om det var muligt, og bad ham komme med et forslag.
Tømrermesteren oplyste, at rejsningen på tagspærene var for lav, han udarbejdede et forslag med nye spær, tre kviste balkon og terrasse med glasskydedøre mod vandet.
Der fulgte et overslag med på 1,7 mil. kroner inkl. VVS, EL, tømrer, murer og maler.
Husejeren accepterede forslag og overslag og bad tømrermesteren løse opgaven i totalentreprise. Husejeren fraflyttede midlertidigt sit hus, så var der klar til start, totalentreprenøren gik i gang med at nedbryde. Hele processen og efterfølgende byggeri blev tæt fulgt og fotograferet af ejeren, og det skulle vise sig at være heldigt.
Byggesagen blev anmeldt til den kommunale bygningsmyndighed, og der blev givet en byggetilladelse.

Byggeperioden tog længere tid end forventet, men endelig en dag kunne husejeren flytte tilbage til sit hus, dog manglede stadig balkon og terrasse.
I byggeperioden var der betalt nogle acontobeløb. Så kom der en regning, på 3,2 mil. Kroner, Havde tømrermestren været medlem af Dansk Byggeri, havde sagen været enklere. Denne organisation har i et cirkulære til sine medlemmer pålagt dem at varsle bygherren, når man konstaterer, at et overslag overskrides. Vor husejer havde ikke hørt en lyd. Så har BYG et ankenævn, hvor man kan få vurderet rimeligheden i en regning. Ud over enkelte ekstra ydelser nægtede husejeren at betale.
Totalentreprenøren forklarede overskridelsen med, at der var forekommet en masse
ekstraarbejder, for eksempel var man nødt til at udskifte gulvene i stueetagen, der var beskadiget under arbejdet, samt andre bygningsdele der også havde lidt overlast.
Restbeløbet blev sendt til inkasso.
Retten udpegede en syns- og skønsmand til at gennemgå den fremsendte regning, og han gennemgik timesedler og fakturaer, og fandt ingen uoverensstemmelse. På det tidspunkt havde husejeren opdaget, at der af og til løb regnvand ned ved tagudhænget, for undertaget var ikke ført ned til tagrenden, og der var kommet en mørk stribe på loftet over en åbning. Disse forhold blev bragt frem, men syns- og skønsmanden så ikke på dem.

På det tidspunkt blev jeg spurgt af husejeren, om jeg, med henvisning mine mange års erfaring med byggefejl, ville se på sagen.
Besøg på huset afslørede umiddelbart flere ting. Det første, der faldt i øjnene, var, at der ikke var noget gelænder foran glasskydedørene, hvilket kunne give anledning til personskade, hvis en person uforvaret gik igennem døren. Fugtstriben på loftet markerer sandsynligvis en ikke isoleret jernbjælke. Da den var bærende over en åbning, skulle den også være brandsikret, og det var der noget, der tydede på, at den ikke var, hvilket er i strid med Bygningsreglementet. Jeg fik også en begrundet mistanke om, der ikke er udført vindafstivning af tagværket.

Gennemgang af husejerens fotos materiale afslørede, at der ikke var gjort noget for at sikre de eksisterende bygningsdele. Gulvet i stueetagen burde være afdækket med folie mod fugt, og krydsfinerplader mod nedfaldne materialer. Indvendige døre udtaget og sat i depot, da de ikke tåler fugt, det samme med indvendigt inventar. Dette var ikke gjort. Alt sammen ydelser der burde indgå i overslaget. Fotos afslørede også, at afdækningen af taget i perioder var blæst af.
Jeg anbefalede, at man åbnede taget over jernbjælken, så manglerne kunne dokumenteres. Antagelse var rigtig, men der kom yderligere afsløringer, da man nu kunne se under tagbeklædningen. Isoleringen var ualmindelig sjusket oplagt, der manglede flere steder tilpasning. Et termofoto bekræftede, at det gjaldt hele tagfladen. Undertaget var heller ikke monteret korrekt og som tidligere konstateret, manglede det at blive ført til tagrenderne. For at få bekræftet de ulovlige forhold, blev det konstaterede anmeldt til Teknisk Forvaltning. Her blev man forbavset, idet man havde givet en byggetilladelse, men man havde ikke modtaget en færdigmelding, men bekræftede ulovlighederne.

Nu var der et nyt problem. Husejeren havde betalt for et byggeri, der stort set skal laves om.
Taget, lægter, undertag skal tages ned, isoleringen rettes, der må udføre en sænkning af loftet under jernbjælken for at få plads til isoleringen, og så skal glasskydedørene sikres. Hvor skal pengene komme fra?
Efter det oplyste har tømrermesteren, der påtog sig totalentreprisen, økonomiske problemer. Det ser ud til, at husejeren er blevet snydt. Fejl og mangler er opgjort til ca. 650.000 kr. Retten har udsat sagen til efteråret 2009, men hjælper det?