Mit Hus nr. 2009-03

Energi mig her og energi mig der

Jamen, er der ikke vidunderligt, at parcelhusejerne kan redde miljøet ved at lave en masse energirigtige løsninger på deres huse? Og samtidig ”spare” en ”masse” penge?
Det er lige ved, at det hænger mig ud af halsen, og nogle gange er det der med, at der råbes: ”Ulven kommer, ulven kommer”, noget, der popper op i baghovedet.
Spørgsmålet er, om vi er blevet stopfodrede og mere får smækket problemer end løsninger op i hovedet. Der er snart ikke noget sted, man kan dreje hovedet, uden at man får at vide: ”Gør dette eller hint”!
Måske har vi nærmet os en informationsblokering, for det, der er brug for, er løsninger og ikke det, der nærmest er forvirring. Vi kan ikke over natten lave eksisterende parcelhuse om til 0-energihuse eller plastre dem til med solfangere, varmepumper etc. Ja, det virker næsten som om, at man kan spare 20 % hist og 30 % pist og til sidst er man så kommet op på 150 % - så hvor får man det udbetalt? Og hvem skal finansiere alle disse investeringer? Ja rigtigt, det vil ”man” gerne have, at vi også skal gøre.
Gode ideer er der mange af, men det ville altså være rart, hvis teoretikerne og pressen ville holde sig for øje, at der er langt fra tegneblokken til virkelighedens verden – specielt når der er en finanskrise, der råder. De mange gode ”spareråd” giver jo ikke større økonomisk tryghed i hverdagen eller får pengeinstitutterne og realkreditten til at åbne for pengekassen igen.
På tegneblokken ser en radikal ombygning af den eksisterende boligmasse med miljørigtige løsninger da glimrende ud – det kan alle da godt se – og teoretiske beregninger på computere, kan man da ikke argumentere imod, eller kan man? Tja, vores holdning er, at al snak om massive ændringer i den eksisterende boligmasse og evt. gennem tvang – det er ganske enkelt håbløst. En sådan ændring ville fordre, at samfundet var indstillet på at løfte en del af de udgifter, det kræver at opnå de såvel private som samfundsmæssige bonuseffekter som sådanne tiltag vil medføre. Og det er desværre kun alt for klart, at det vil samfundet ikke.
Vi skal ikke afvise, at der sikkert er en masse miljøbevidste husejere, der gerne ville i gang med sådanne tiltag, men rammerne til de nødvendige løsninger er ganske enkelt ikke til stede. Og de fleste, der alligevel går i gang, holder sig enten til lappeløsninger eller minimumsløsninger, der på sigt kan risikere at være utilstrækkelige. Alt andet vil fordre, at man tilsikrer, at de, der skal holde for igen, kan opnå fornuftige belåningsmuligheder og sikkerhed. Og her skal vi da ikke undlade (igen, igen) at gøre opmærksom på, at selv om staten gerne ser sådanne initiativer, så vil man fortsat have, at boligejerne skal betale moms af byggematerialer mv. med allerede beskattede kroner, for næh... statens 25 % på alt, hvad du laver, det kan der ikke pilles ved.

Landsformand Allan Malskær