Presse, 19. januar 2011

”Nej” til energi-pisk og ”Ja” til økonomisk og moralsk gulerod

Ikke overraskende for de fleste vender parcelhusejerne tommelfingeren nedad overfor flere afgifter på energiforbruget. Der siges et markant og bestemt ”Nej tak” til nye ”grønne” afgifter eller en tvungen opsparing i et administrativt tungt system, som foreslået af Klimakommissionen. I dennes forslag skulle landets ejendomme endog inddeles i grupper efter nogle lemfældige principper i en energivurdering af ejendomme, uafhængig af, hvorledes brugerne selv opfører sig energimæssigt. Og typisk så er det ejerboligfolket og ikke lejere, der skal igen skal holde for.

Yes, vi sparer mere, når det er koldt.

De seneste to meget hårde og dyre vintre slår hårdt økonomisk ned på de, der ikke har fattet, at der skal energirenoveres! Mens armene kan næsten ikke komme ned hos de, der har fået isoleret - og vel at mærke selv har investeret, - for vi bliver belønnet. Så vil nogen måske sige:” Så kan de lære det, kan de!”
Men hele samfundet har en energiopgave; så derfor skal der turbo på alle boligsektorerne. Parcelhusejernes Landsforening mener, at det er den enkelte ejer (og lejer), der ganske vist skal betale, men positivt skal motiveres til at få det eksisterende hus energirenoveret i den takt, som man selv mener, man kan klare. Motivation er også let tilgængelige økonomiske muligheder, der fremrykker og muliggør dette. Til gengæld skal det så også ved informationskampagnerne stå soleklart, at man opfører sig skrupskørt privatøkonomisk, hvis man ikke sørger for at vedligeholde sit hus energimæssigt. Ejerøjnene skal op for, at man straffer sig selv, dels fordi de årlige energiudgifter er for store, dels fordi man faktuelt kan få en positiv forrentning af en energiinvestering, og dels fordi man får mindre for huset, når det sælges. Dette kan ikke siges for mange gange og alle rådgivere skal være obs på dette. Og sorry, det er ikke klimahensynet, der er topmotivatoren – det er økonomien!
Men der er meget langt fra dette og så til at gå så langt, som Klimakommissionen lagde op til i sin rapport for nylig. Her vil man, udover at pålægge yderligere afgift på fossilt energi, også indføre, at der årligt, alt efter energitilstanden for en bygning, skal laves en tvungen opsparing på en konto, der kan bruges til fremtidige energitiltag på ejendommen.

I forslaget opereres der med, at nye lavenergihuse ikke skal ”spare op”, mens andre huse, skal betale op til 30 kroner pr. kvadratmeter, hvilket betyder, at der f.eks. skal tages yderligere 4500 kr. (efter skat) ud af budgetterne for et dårligt isoleret murermesterhus fra 30´erne.
Men, kære kommission, det vil jo reelt være en ekstraskat, selv om det er penge, som ejendomsejere selv kan bruge til energitiltag. Men der vil igen gå ekstremt mange tomme kalorier til administration og tvungen rådgivning. Og i PL, er vi da ikke i tvivl om, at der vil blive en kreativ ”industri” i at få flyttet huset en eller flere klasser op på energimærkningen uden skelen til, hvad der er bedst for ejendommen. Og nå ja, mange energimærkningsrapporter vil jo nok få lidt salgslak og dermed være mindre værd som reelle vejledninger.

Frigiv lån og tålmodige eksterne kroner til energirenoveringer

Det, der fortsat er brug for, er, at der investeres af ejerne eller i samarbejde med ejerne! Ellers vil mange blokere i protest over at få deres ejendomsret og frie vilje gået for tæt på igen. Der betales allerede i dag ekstremt høje energiafgifter, moms og ejendomsskatter. Statens opgave må være, at sende nogle af disse milliarder kroner på arbejde, som en samfundsinvestering i den eksisterende boligmasse. Dette er meget let gjort ved at give motiverende energitilskud eller –lån, og ved at sikre, at der kan energilånes af alle - også de økonomisk klemte. Det vil give en løbende energibesparelse, der vil være afgørende for mange, der ikke i dag tør tage springet ud i større projekter. Mange boligejere har oplevet, at det er meget svært og dyrt, at få et banklån eller realkreditlån, fordi man ikke medvurderer energibesparelsen, men ser på deres privatøkonomi. Og det er dem, man vil ramme igen med en tvungen opsparing.
Lad os få statsfinanserne på investeringsturne, - Samfundet får jo ekstra hænder i arbejde og øgede indtægter med det nye afledte arbejde og moms. Det er en win- win situation.
Eller lav lovgivning om, så det er lettere at få tålmodige penge ind i sektoren med energirenovering, gerne nogle der vil dele risikoen for, hvor hurtigt investeringen kommer hjem og så til gengæld får en andel af besparelsen. Vi kan alle se afkastet på langt sigt, men ikke alle tør eller kan, få det finansieret på kort sigt. Derfor skulle det være muligt (indirekte) at investere sine pensionsopsparinger fra f. eks. ATP i sit eget hus. Så kan husejeren og den eksterne tålmodige investor/pensionsfond dele provenuet, for det er der og er stigende med stigende energipriser. Hvem tør vise den vej ud af problemet, så boligejere får gulerod i stedet for pisk?

Allan Malskær