Mit Hus nr. 2010-03

Afbrænding i brændeovne

Lige siden ilden blev opfundet har vi nydt denne dejlige energi og vi tænker ikke så meget over hvad der egentligt ligger bag det at afbrænde på en rigtig måde.
Hvad er det egentligt der sker når vi kaster et stykke brænde ind i brændeovnen?
• Er brænde ikke bare brænde?
• Er der forskel på brændeovne?
• Hvad siger loven?

Der er mange spørgsmål som mange parcelhusejere ikke lige tænker over og sådan set bare kaster sig ud i, noget som de ikke har 100 % styr på.

Lovgivningen

Den nye brændeovnsbekendtgørelse, der trådte i krav 1. februar 2008, sætter klart og tydeligt sit miljøaftryk på, hvad man må og ikke må omkring brændeovne.
Der sættes høje krav til, hvad brændeovne i Danmark må udlede af sundhedsfarlige skadelige partikler og dermed også, at man ikke bare skal kaste sig over en hvilken som helst brændeovn.
1. Enhver ny brændeovnsinstallation (ny brændeovn eller brugt brændeovn) skal godkendes af skorstensfejermesteren i området INDEN ibrugtagningstilladelse.
2. Der skal foreligge en godkendt afprøvningsattest som skal fremvises til skorstensfejermesteren.
Hvis man bare finder en brændeovn og selv monterer den og ikke har gjort det korrekt, eller hvis der ikke kan fremvises en afprøvningsattest, når skorstensfejermesteren kommer på besøg – så kan han nægte at den må benyttes, og han kan indgive oplysning til kommunen, som vil bekræfte, at brugeren ikke må benytte brændeovnen.
Kommunen kan i gentagne tilfælde give bøde og der er rent faktisk i lovgivningen mulighed for fængselsstraf – selvfølgelig i yderst grove tilfælde.

Brændeovne

Efter den nye brændeovnsbekendtgørelse ser man i branchen, at brændeovnsbrugere heldigvis er blevet mere kritiske overfor deres valg af brændeovn, og at indkøbsmønsteret langsomt er ved at ændres til det bedre.
Nu skal den ikke længere kun være flot, smart, med kakler eller fedtsten, hænge flot på væggen eller passe godt i hjørnet af stuen. Nu købes der hyppigere brændeovn efter kvalitet, efter ståltykkelse, virkningsgrad, lufttilførselsmuligheder og effektivitet.
Tænk logisk, når der skal købes brændeovn – der ER faktisk forskel på en brændeovn til Kr. 4.000,- fra det lokale supermarked og en brændeovn til Kr. 20.000,- fra en brændeovnsbutik, trods samme størrelse på brændkammer og begge med Svanemærket.
Noget af det første er at sikre sig, at det er en konvektionsbrændeovn, der via sine opvarmede luft giver behagelig energi og varme overalt i huset – husk at lukkede døre i huset skal lukkes OP, så den varme luft kan cirkulere.
Et trick kunne være at forhøre sig om hvilket type stål, der er brugt, er der punktsvejset eller fuldsvejset, hvad vejer ovnen og hvilken virkningsgrad er brændeovnen testet til? Check af, at der er lette muligheder for at regulere lufttilførslen, at der let og hurtigt kan bringes både primær og sekundær luft til ovnen især i optændingsfasen.
Nogle ovne har endvidere et tertiært luftsystem, hvor røggasser automatisk afbrændes, så de ikke lukkes ud og forurener luften. Der findes tillige brændeovne der via specielle airbox montage optager luften udefra og ikke tømmer lokalet for luft, hvilket sundhedsmæssigt er godt.
Der er mange muligheder, og dygtige innovative brændeovnsproducenter kommer løbende op med nye forbedringer til at sikre bedre klima og økonomi.

Brænde

Nej og atter nej – brændet er ikke bare brænde! Hvis man ikke ønsker at være et miljøsvin, skal man sørge for at benytte tørt brænde. Vær derfor kritisk, når du skal købe brænde. Stol ikke på hvad der skrives eller siges i en eller anden flot annonce, eller på en eller anden stor plakat – spørg ind til brændet.
Hvor er det skovet? - Hvor kommer det fra? Kommer det fra Danmark og normalt vis derved sikret genplantning for naturens og miljøets skyld, eller kommer det langt fra Danmark transporteret i CO2 forurenende diesellastbiler? Og svært at kvalitetskontrollere.
Nogle ser miljø og samfundsmæssigt på brugen af brænde, og andre er ligeglad eller tænker ikke over opgaven, hvorefter de henter et brændetårn i supermarkedet, hvor brændet måske har stået i lang tid på parkeringspladsen i regn og slud.
Check vandindholdet selv – køb en fugtighedsmåler (ca. kr. 200,-) og afprøv selv, når du får leveret eller afhenter. Hvis vandindholdet er over 15 %, mener de professionelle ikke at det ikke godt nok, for vandindholdet skal først opkoges, og derved kan der du komme til at forurene både brændeovn, skorsten og luften med røggasser til stor gene for naboer og miljøet.
Tilpas brændestykkerne. Både mindre og større stykker skal benyttes, i takt med at brændeovnen opvarmes. Kort sagt gælder det om at få brændeovnen op i høj temperatur så hurtigt som muligt og få opvarmet skorsten og få det optimale sug den vej.

Hvilket brænde skal bruges?

Hårdttræ – bøg, eg, ask eller birk. Der er ikke den helt store forskel i brændværdi. Undgå de lette træsorter – de ”futter” for det meste bare af og giver ikke særlig energi.
Optænding med kviste, eller endnu bedre optændingsruller (helst ikke sprit- eller petroleumsblokke), godt med luft, og regulering i takt med at røggasserne afbrændes og afbrændingen kommer ind til kullet og giver den bedst mulige gode energi.
Opbevaring af brænde skal være tørt og/eller med god luftning. Det er faktisk ikke så svært!

Noget som vi ikke skal/må gøre?

Ja – Lad være med at ”fyre over natten” – Mange fylder brændeovnen op, skruer lidt ned for lufttilførslen og så går de i seng – ”Så har vi dejlig varme i stuen når vi vågner op”.
Nej! – Det burde kun tage et sted mellem 10-15 minutter at få gang i en brændeovn om morgenen og der er risiko for skorstensbrand og eksplosion, hvis brændeovnen bare står og fyldes op med røggasser, der så kan resultere i den værst tænkelige situation – skorstensbrand.
Vejret kan slå om og sætte en ”prop” i skorstenen og holde røggasser inde i kammeret. Det kan se fint ud, når man går i seng, men man må ikke miste sin kontakt til og kontrol over en brændeovn og/eller afbrænding - aldrig!
Generelt svarer 1000 kg godt brænde til ca. 500 l fyringsolie, så se på hvad træet vejer og ikke så meget på rummeter, kubikmeter og skovrummeter mv.
Det er KILO, du afbrænder, og det er det, som du skal forholde dig til, – ikke hvordan det er pakket og hvad det fylder.
Køb en fugtighedsmåler, kontroller på stedet, så det ikke er vand, du køber, og køb så det antal kilo, du skal bruge – af god dansk kvalitet.
Afslutningsvis skal det siges, at man naturligvis aldrig afbrænder malet træ, trykimprægneret træ, affaldstræ, fugtigt træ, kulørte magasiner, mælkekartoner og den slags!

Samarbejde

PL arbejder i samarbejde med kommuner i Danmark, Det Økologiske Råd, Astma-Allergi Forbundet og eksterne brændeovns og brændekonsulenter, på at udbrede information og rådgivning på området, og der tilbydes informationsaftener og materiale. Såfremt emnet har stor interesse i netop DIN grundejerforening, kan der også laves lokale møder.